Spredt for alle vinde

En del af kollegerne er for tiden på turné i Jylland med Figaros Bryllup.

Det Kongelige Operakor arbejder sjældent udenfor Det Kongelige Teater - naturligvis undtaget sommerens udendørs koncerter.

Men nu har du chancen for at se kor, orkester og solister fra Operaen ude af huset - se her, hvor og hvornår du kan finde forestillingen.

Herhjemme holder vi andre gryden i kog med lidt forskellige sysler, såsom selvindstudering på Eugen Onegin.

Mange af herrerne har prøver på Tristan og Isolde og på Tyrken i Italien - årets sidste forestillinger.
Der er ikke damekor på Tristan, men der er en ganske lille smule på Tyrken i Italien. Der er kun 9 damer med i Tyrken, som vi skal spille inde på Gamle Scene på Kgs.Nytorv.

Vi kunne fra starten se i noderne, at der ikke var meget for damerne at synge. Det giver altid et håb om, at det bliver en kort aften.
Men det er aldrig til at vide, om man skal lave nogen scenisk derudover.
Da vi så en dvd fra en tidligere opførelse af den opsætning vi skal lave, kunne vi se, at udover det sted, hvor damekoret kommer på scenen for at synge, var der også en dansescene med damer og herrer.

Tilsyneladende. For senere så jeg kostumerne hænge på et stativ, deriblandt de blå kjoler fra dansescenen. Men det var herrernes navne, som stod i kjolerne.
De så nu også lidt store ud.

Så det lader til at vores hårdtarbejdende herrekor kan føje nogle danseprøver til de øvrige prøver.

Anna Julie Brønholt

Skræmmende aktualitet

En af grundene til, at det føles så vedkommende at medvirke i operaen Livlægens Besøg er, at det er vores egen historie, der bliver fortalt.

Operaen fortæller om begivenheder som fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet.

Men det blev skræmmende aktuelt, da jeg så denne artikel i Urban: http://www.urban.dk/article/20090414/verden/704150019/

Ganske vist er det ikke en henrettelse på billedet i artiklen. Men alligevel fik det mig til at tænke på den maskerede bøddel i vores opsætning af Livlægen.

I Danmark for flere hundrede år siden var der konservative, religiøse kræfter, som henrettede mennesker af en anden overbevisning.

Det var ikke første gang i verdenshistorien, det skete.
Men hvornår holder det op?

På Operaen bliver det ved fem aftener endnu.

Foto: Miklos Szabo

Læs mere om forestillingen her.


Anna Julie Brønholt

Russisk for begyndere

Næste sæson spiller vi Eugen Onegin på Operaen, og koret har den seneste måneds tid været i gang med prøver på musikken.
Ud over at lære tonerne, skal vi også lære at udtale alle ordene rigtigt - teksten er nemlig på russisk.
De færreste af kormedlemmerne kan russisk i forvejen - de fleste af os kan ikke engang læse den kyrilliske skrift.

Vi skal ikke lære sproget fra bunden, som man ville gøre til normal sprogundervisning.
Vi skal lære at udtale netop de ord, vi skal synge - og selvfølgelig vide, hvad de betyder.

Det foregår på den måde, at der er skrevet en form for lydskrift ind i vores noder, så vi kan læse ordene.
Desuden har vi en sprogcoach med til korprøverne.
Hun læser først, og vi laver ekko.

Derefter læser vi teksten i den rigtige rytme - altså efter noderne.
Til sidst synger vi det.

Heldigvis har vi også tid til i ro og mag at arbejde med det på egen hånd idet der er sat en del timer af til selvindstudering.
Vi har fået udleveret en cd, hvor sprogcoachen har indtalt teksten så vi altid kan få genopfrisket, hvordan det nu skulle være.

Desværre har vi ingen dansk oversættelse, det er blevet besluttet at købe en billigere engelsk oversættelse. Den er muligvis også god, men det betyder så, at vi hver især skal bruge tid på at sidde og oversætte fra engelsk til dansk. Og det uden at vide, hvad der evt kan være gået tabt i oversættelsen fra originalsproget.

Det er en mærkelig halv fornemmelse første gang at skulle sidde og synge nogle ord, man endnu ikke ved hvad betyder, så det er faktisk bare lyde.
Derudover bruger jeg så meget opmærksomhed på bare at læse ordet, at jeg har svært ved samtidig at læse noderne fra bladet.
Hvis jeg synger de rigtige toner, synger jeg helt sikkert den forkerte tekst - og omvendt.
Sådan er det heldigvis kun første gang jeg ser det.
Alt løser sig, så snart jeg har haft noget tid til at arbejde på tingene i mit eget tempo.

Det er heldigvis lykkedes mig at få fat på en dansk oversættelse - så jeg slipper da for processen med at oversætte fra engelsk til dansk fremover.
Nu kan jeg nøjes med at koncentrere mig om at slå krøller på tungen.

PiESNiU ZATiANiTiE
PiESiENKU ZAViETNUJU
MOLATTSA ZAMANITiE
K CHARAVODU NASEMU

Anna Julie Brønholt

Fast eller freelance?

Tiden er fløjet afsted, siden jeg for et års tid siden skulle til konkurrence om en fast stilling i Operakoret. For få uger siden havde vi igen konkurrencer om de ledige stillinger i koret.

I en branche, hvor der ikke er fast arbejde til alle, kan der stå meget på spil for den enkelte, som søger en fast stilling i et af korene.
Det betyder en fast, månedlig indkomst og en pensionsordning, samt alle de fordele, et fast arbejde nu giver med barselsordning, barns sygedage osv.
Alternativet er en freelance sangerliv, som mange kombinerer med fx undervisning eller helt andet arbejde og evt supplerende dagpenge i perioder.

For nogle er ulemperne ved det faste arbejde i fx operakoret dog større end fordelene. I sagens natur er fredag og lørdag aftener arbejdstid. Det er er det ofte også som freelancer, men man har dog mulighed for at takke nej til tilbud, hvis der er arrangementer med familie og venner, man vil prioritere en gang i mellem.
I Operakoret er vi ansat til at medvirke til prøver og forestillinger, og det er ikke altid let at få fri, selvom man måske skal noget, som er vigtigt for ens privatliv.

En solistisk karriere kan også være svært at få til at hænge sammen med et fast arbejde i et kor.
Selvom man har fået tilbud om at være solist til fx en koncert, er det ikke sikkert man kan få fri fra koret til det.
Det er også et meget stort arbejde at passe på sin stemme, når man synger meget i kor. Man er omgivet af de andres lyd, og det kan være svært at holde fast i fornemmelsen af sig selv, når man samtidig er ansat til at være en del af et fællesskab på scenen og i lydbilledet.
Som solist har man hele tiden muligheden for at at udvikle sin stemme og teknik hver eneste gang, man synger en tone.
Som korsanger har øvearbejdet ofte mere karakter af vedligeholdelse end udvikling, hvis man ikke i perioder bruger ekstra tid og kræfter på det.

Det er heller ikke alle, som overhovedet kan lide at synge i kor. Man får ikke mulighed for at udfolde sin egen musikalitet på samme måde, som solisterne gør.

Af alle disse grunde er der en del, som ikke kunne drømme om at søge en fast stilling i et kor.

Vi, som søger stillingerne kan enten være folk, som slet og ret kan lide at synge i kor, at være en del af den store, levende organisme (uden at det skal lyde for ulækkert). Det kan også være et temperamentsspørgsmål, om man egentlig foretrækker de fordele den faste stilling giver fremfor den usikre og uforudsigelige freelance-tilværelse.
Eller det kan være sangere, som har nået en alder eller i en periode i deres liv, hvor de foretrækker et mere stabilt liv hvad angår løn og pension, eller ikke selv synes det er realistisk, at de kan leve af at være solister.
De foretrækker så trods alt andet arbejde med at synge, end at skulle bevæge sig ind i helt andre brancher, og dermed få mindre tid og kræfter til at øve sig og også miste noget af kontakten til netværket.

De, som søger stillingerne har deres egne grunde.
Og hver gang der er én, der ikke bliver valgt, kan det have store personlige konsekvenser for den person. Nu bliver vedkommende måske tvunget ud i at tage beslutninger, som kommer til at have betydning for resten af vedkommendes sangerliv.

Men for den ene, som lavede den helt rigtige foresyngning, kan livet nu pludselig se anderledes lyst ud.
Ud af dagpengesystemets lænker, fri for andet arbejde, som bare tager tid og kræfter fra det, man egentlig brænder for.

Tillykke og velkommen til de nye kolleger - og næste år begynder det hele forfra igen.

Anna Julie Brønholt