lørdag, maj 23, 2009

Tyrken i Italien

Vi er bare ni fra damekoret, som medvirker i Tyrken i Italien; og vi er kun på scenen i små fem minutter.
Vores hårdtarbejdende mandlige kolleger har derimod nok at se til i den forestilling.
Herrekoret har mange talenter....

Det er en fantastisk morsom opsætning, som du bør unde dig selv at se!
Og den giver dig chancen for blandt andre at se og høre Alessandro Corbelli, som har en uforlignelig scenisk timing.
Hvis du hører til dem, der tror opera er kedeligt, så gør et forsøg med Tyrken i Italien på Gl. scene.
Billederne i dette blogindlæg er taget af Michael Bennati Schou ; du kan se hele hans galleri med fotos fra en prøve på Tyrken her.

Anna Julie Brønholt

tirsdag, maj 05, 2009

Der er også magi uden for scenen!

Noget af det sjove ved at arbejde på et teater er, at man aldrig ved, hvilket syn der møder en når man drejer om det næste hjørne.

På Operaen kan man især få sig en overraskelse, når man står og venter på elevatoren (hvad vi gør en hel del), dørene åbner sig og et eller andet uventet kommer til syne.

Det kan være en af kantinens medarbejdere med en masse duftende mad, en der fragter kostumer, møbler eller noget helt tredje - og ikke sjældent er det solister eller kormedlemmer, som er klædt ud.

En helt almindelig tirsdag formiddag, hvor man i egne tanker er på vej op til en korprøve, kan det godt overraske lidt, når en solist sminket og udklædt til ukendelighed pludselig træder ud af elevatoren. Man er ikke nødvendigvis helt sikker på, hvem man hilser på, i første omgang.

Når vi er i kost og mask til Livlægens Besøg, kan det være et flot og ikke mindst sjovt syn med en elevator fyldt med meget høje parykker med og uden krøl på både herrer og damer, kæmpe kjoler, kalvekrøs, kunstige næser, pukler og maver.

Rekvisitterne er også en verden for sig. Det er ikke lang tid siden, jeg så et rullebord fyldt med geværer (hermed er Antvorskov-røveriet muligvis opklaret, hvis nogen vil notere) i en trappeopgang - og forleden gjorde jeg et mere makabert fund: 4-5 store, sorte kister og en barnekiste samt et liggende træ, som alt sammen lå midt i en gang.

Hvad det alt sammen laver dér ved jeg ikke, men en ting er helt sikker - der er masser af inspiration at hente for den levende fantasi i sådan et hus!

Anna Julie Brønholt