Hvor illusioner trives

Nej - dette er trods overskriften egentlig ikke et indlæg om politik. Vi er i hvert fald stadig på teateret...

Her lever vi (også - kunne man måske fristes til at sige) af illusioner, men forskellen er at her er det det, vi betales for, vi har carte blanche til illusionsmageri - det forventes ligefrem af os.

Dermed være ikke sagt at det mest mystiske altid foregår på scenen. Der er en hel del mærkværdigheder bag scenen og på teaterets mange gange.

Jeg har før været inde på sproget; de ting man hører sig selv sige, som man aldrig troede, man skulle høre sig selv sige - de ting, som man, hvis man dumpede ned og ikke anede, hvor man var, ville blive meget mystificeret over - som f.eks:

"Jeg rykker lige dit hår lidt til venstre",

"Jeg synes, jeg var mere grøn igår" eller de mere barske:

"Det er en af de lettere tjanser: Vi skal bare gå ind og blive skudt til sidst"...eller:

"Jeg er begyndt at få udslet af alt det blod"

Jeg har på Malmö Opera set skilte, som kan få de fleste til at fundere lidt ekstra over livets store spørgsmål:

"Stille! - Øver med Jesus",

"Der er audition til Jesus" ,

"Tilhører Jesus" (Jesus Christ Superstar) - på et elklaver der længe stod på bagscenen stod der ligefrem:

"Tillhör Döden" (Death and the Maiden), og på et stykke papir der lå og flød, så jeg et notat fra et produktionsmøde på Rake's Progress:

"Hvor går vejen ned til Helvedet?".

Det er der sikkert mange der har spekuleret over i tidens løb, men jeg ved, at for en tid var den midt på scenen i Malmö. Men mange veje kan vist føre til helvede, og sidst jeg stødte på vejen til Helvede var det midt på scenen på Operaen (Holmen) i stedet, hvor Djævlen også måtte synke i jorden inden Tom endegyldigt mistede forstanden....

Marie Degener