Fast eller freelance?

Tiden er fløjet afsted, siden jeg for et års tid siden skulle til konkurrence om en fast stilling i Operakoret. For få uger siden havde vi igen konkurrencer om de ledige stillinger i koret.

I en branche, hvor der ikke er fast arbejde til alle, kan der stå meget på spil for den enkelte, som søger en fast stilling i et af korene.
Det betyder en fast, månedlig indkomst og en pensionsordning, samt alle de fordele, et fast arbejde nu giver med barselsordning, barns sygedage osv.
Alternativet er en freelance sangerliv, som mange kombinerer med fx undervisning eller helt andet arbejde og evt supplerende dagpenge i perioder.

For nogle er ulemperne ved det faste arbejde i fx operakoret dog større end fordelene. I sagens natur er fredag og lørdag aftener arbejdstid. Det er er det ofte også som freelancer, men man har dog mulighed for at takke nej til tilbud, hvis der er arrangementer med familie og venner, man vil prioritere en gang i mellem.
I Operakoret er vi ansat til at medvirke til prøver og forestillinger, og det er ikke altid let at få fri, selvom man måske skal noget, som er vigtigt for ens privatliv.

En solistisk karriere kan også være svært at få til at hænge sammen med et fast arbejde i et kor.
Selvom man har fået tilbud om at være solist til fx en koncert, er det ikke sikkert man kan få fri fra koret til det.
Det er også et meget stort arbejde at passe på sin stemme, når man synger meget i kor. Man er omgivet af de andres lyd, og det kan være svært at holde fast i fornemmelsen af sig selv, når man samtidig er ansat til at være en del af et fællesskab på scenen og i lydbilledet.
Som solist har man hele tiden muligheden for at at udvikle sin stemme og teknik hver eneste gang, man synger en tone.
Som korsanger har øvearbejdet ofte mere karakter af vedligeholdelse end udvikling, hvis man ikke i perioder bruger ekstra tid og kræfter på det.

Det er heller ikke alle, som overhovedet kan lide at synge i kor. Man får ikke mulighed for at udfolde sin egen musikalitet på samme måde, som solisterne gør.

Af alle disse grunde er der en del, som ikke kunne drømme om at søge en fast stilling i et kor.

Vi, som søger stillingerne kan enten være folk, som slet og ret kan lide at synge i kor, at være en del af den store, levende organisme (uden at det skal lyde for ulækkert). Det kan også være et temperamentsspørgsmål, om man egentlig foretrækker de fordele den faste stilling giver fremfor den usikre og uforudsigelige freelance-tilværelse.
Eller det kan være sangere, som har nået en alder eller i en periode i deres liv, hvor de foretrækker et mere stabilt liv hvad angår løn og pension, eller ikke selv synes det er realistisk, at de kan leve af at være solister.
De foretrækker så trods alt andet arbejde med at synge, end at skulle bevæge sig ind i helt andre brancher, og dermed få mindre tid og kræfter til at øve sig og også miste noget af kontakten til netværket.

De, som søger stillingerne har deres egne grunde.
Og hver gang der er én, der ikke bliver valgt, kan det have store personlige konsekvenser for den person. Nu bliver vedkommende måske tvunget ud i at tage beslutninger, som kommer til at have betydning for resten af vedkommendes sangerliv.

Men for den ene, som lavede den helt rigtige foresyngning, kan livet nu pludselig se anderledes lyst ud.
Ud af dagpengesystemets lænker, fri for andet arbejde, som bare tager tid og kræfter fra det, man egentlig brænder for.

Tillykke og velkommen til de nye kolleger - og næste år begynder det hele forfra igen.

Anna Julie Brønholt