En Assistents Bekendelser. Kapitel 7: Så gik den sæson...

Min første sæson som assistent i Det Kongelige Operakor er ovre. Det har været en tid fuld af nye oplevelser og indtryk. Her er et lille udpluk af de situationer, som står stærkest i min erindring nu, hvor feriehjernen så småt er ved at få overtaget:

Noget jeg sikkert aldrig vil glemme, er den første gang jeg sad i orkesterprøvesalen til prøve med Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel dirigeret af Michael Schønwandt. Det var kort efter sommerferien og vi havde prøve på programmet til udendørs-koncerterne i Fælledparken og på Skamlingsbanken. Jeg blev helt forskrækket og meget rørt, da jeg pludselig blev bevidst om, hvor jeg egentlig var og hvad jeg lavede: jeg sad dér helt grøn og nyuddannet fra konservatoriet, og deltog rent faktisk på lige fod med de andre som professionel sanger. Det var en meget stor oplevelse.

Lohengrin: På sin egen måde har det været en af de største oplevelser i mit liv at få lov at være en del af dette mesterværk. Her tænker jeg både på musikken og opsætningen. Gribende lydorgie, exceptionelle sangpræstationer, dejlige udfordringer for koret - og stærkt i erindringen står ikke mindst UMBAU; når herrekoret skulle manøvrere rundt med de overdimensionerede skolepulte. Boede på garderobe med dejlige assistentkolleger - vi havde kageordning, masser af ugeblade og gode grin.

Simon Boccanegra: Jeg var reserve på en blomst. En kollega havde den statistopgave at kaste en blomst ned på scenen fra en balkon. Når hun var forhindret, skulle jeg gøre det. Min debut på blomsten fik en uheldig afslutning: Jeg havde spillet forelsket i tenoren, sørgmodig tilskuer til hans forhold til en anden, gennemgået et veritabelt hav af følelser, havde derpå henført kastet blomsten ned, og ville så lave en elegant sortie ved at feje ud af den nærmeste dør. Men den var låst! Jeg brugte en del sekunder på at ruske forgæves i håndtaget (og dermed hele kulissen), inden jeg værdigt måtte skride hen til den næste dør...

Rigtig god sommer til alle!

Anna Julie Brønholt

PS: For at få mere at vide om de ovenfor nævnte forestillinger: Kig i spalten til højre på denne side. Under ARCHIVES finder du gamle blogindlæg. Fra november 2006 til februar 2007 kan du læse indlæg, der handler om Lohengrin, og fra februar til maj 2007 kan du læse indlæg om Simon Boccanegra. Under LINKS kan du klikke på Billeder fra Operakorets prøver og få et indtryk af de forskellige forestillinger.

The final Fledermaus

[*Klik på billederne]

Ole Jegindø Norup

And the winner is...

Jeg siger tusind tak for alle de kreative bud på, hvorfor man valgte at undlade at bruge levende elefanter i Operaens Aida-opsætning i januar ’05.

Det rigtige svar har ganske rigtigt at gøre med sikkerheden på scenen: Nede i det supermoderne scenegulv findes der en masse avanceret elektronik (der blandt andet gør det muligt, at bevæge scenegulvet til siderne). Derfor var der ingen, der turde tage ansvaret for, hvad der kunne ske af kortslutningsulykker, hvis en elefant pludselig skulle tisse!..

Hermed et STORT TILLYKKE til de følgende:

René Visgaard Bjerregaard gættede fuldstændig rigtigt: - Jeg synes altså jeg har hørt eller læst noget om, at man var bange for, at de små pus under en eventuel vandladning ville kortslutte det følsomme elektroniske grej, der har med scenegulvet at gøre...

Det samme gjorde Charlotte Withen (der som insider måske nok havde en klar hjemmebanefordel): - Jeg har fået at vide at det var fordi man var lidt nervøs for at Dumbo skulle tisse på scenen og at der skulle gå kortslutning i det elektriske system under scenen.

Og endelig ramte en anonym quizdeltager rigtigt i sin kontante udmelding: - Det er da klart de laver vel ca. 50-100kg puha og tis om dagen og det var lige i overkanten for Michaels Melbyes forestilling som ingen skulle kalde en lorteforestilling.

Desuden er der helt oplagte POINT FOR KREATIVITET i John Kjøllers konstatering: - Folk vil se giraffen!

I Emma Giders: I disse bonerte tider (?) er jeg bange for at den konservative institution (!) DKT ikke ville risikere at elefanten stak snablen for langt frem!

I Gerners – Så ville forestillingen blive for – DYR !

Og ikke mindst i René Visgaard Bjerregaards anskuelse: - Jeg tror i hvert fald ikke, det har noget med dyrenes vægt at gøre. Når man i forvejen har tonstunge kulisser og en vrimmel af sangere i alle mulige størrelser på scenen, så gør et par elefanter vist ikke den store forskel. Måske er de ikke musikalske nok. Melbye er jo æstetiker, så hvis de nu ikke ville gå i takt...

Med det imponerende antal af finurlige kommentarer, der er blevet indsendt, er det bestemt ikke sidste gang, der vil blive udskrevet en quiz-konkurrence på vores kære blog!

Lige nu har vi imidlertid fået en hårdt tiltrængt sommerferie - så den vil vi nyde i fulde drag!

Som sæsonens sidste teater-kuriosum kan det nævnes, at Det Kgl. Teaters kostumetjeneste tidligere har fremstillet en fuldstændig naturtro og ægte lifeseized elefant til brug i en forestilling...

Ole Jegindø Norup

Alle de ting du kan gøre inden ferien...

Nu nærmer sommerferien sig for koret!

Men inden da er der lige et par ting vi skal nå. Vi er i fuld gang med prøver på Hoffmanns Eventyr, som spiller næste sæson. Og vi er heller ikke færdige med at spille forestillinger før i næste uge.

Har du set Lucia di Lammermoor? Ellers kan du lige akkurat nå det endnu! Vi spiller på fredag d. 8. og sidste gang på søndag d.10. Det er bel canto-opera med sangekvilibrisme når det er bedst. Og hvilke tre Luciaer vi har! Tillige har vi her at gøre med en opsætning, hvor arierne virkelig får plads og rum. Er du til Donizetti, så kom og se dette drama om forbudt kærlighed, tvangsægteskab, mord og vanvid.

Fra Lucia di Lammermoor. Fotos: Casper Sejersen

Og inden sommerferien kan du også lige nå at se Flagermusen. Den har vi, som måske bekendt, skrevet en del om her på bloggen, så jeg skal bare gøre opmærksom på, at der nu kun er tre forestillinger tilbage - to på lørdag d. 9. og den sidste på mandag d.11. Du kan liiiige nå det!

Du kan også sagtens nå at deltage i Oles QUIZ - rul ned og læs det forrige indlæg - kom med din besvarelse inden d. 12.

Anna Julie Brønholt

Hvorfor måtte Dumbo ikke være med?

Som seneste spritnye tiltag har jeg hermed fornøjelsen af at kunne præsentere den første af sin slags her på vores blog – en konkurrence! Yep, it’s quiz time. Den første lille selskabsleg på blog’en har hermed set dagens lys. Og du skal være med! Læs roligt videre.
Drop sudoku nr. 587 (der alligevel ikke ville gå op) og kast i stedet al din forstand i at udtænke løsningen på det finurlige spørgsmål!

Med de seneste blog-indlægs fuldstændige fokusering på emnet "alverdens dyr på operascenen", kan man jo nærmest tale om en omsiggribende blog-trend. Hvad ville derfor være mere naturligt end at fortsætte ud ad samme tangent og således også lade dette første forkromede quiz-spørgsmål handle om dyr - nemlig om elefanter?..

Verdis storladne opera Aida er kendt for scenografisk at invitere til det helt store udtræk.
For eksempel har den historiske opera-arena i Verona ofte udgjort rammen om virkelig spektakulære masseoptrin, hvor operascenen – foruden operasangerne – har været fyldt med alt lige fra dromedarer til heste og selv elefanter (foruden et par gange en betragtelig swimmingpool med både)!

(fotos: Ole Jegindø Norup)

Rygtet vil vide, at det også i København blev overvejet at lade levende elefanter indgå i Mikael Melbys iscenesættelse af netop Aida, da forestillingen tilbage i januar ’05 åbnede Operaen med verdenstenoren Roberto Alagna som Radamés.

Men hvorfor valgte man alligevel at undlade at bruge elefanter i Aida-opsætningen?

Indgiv dit svar senest mandag den 11. juni.

Hvordan deltager jeg? Du sender dit svar som en kommentar til denne tekst (efter hvert blog-indlæg finder du nederst til højre rubrikken "comments" samt en angivelse af, hvor mange kommentarer folk har indsendt – ved mit seneste indlæg er der for eks. lige nu fire kommentarer. Ved at klikke på dette link åbnes en ny side, og du har nu mulighed for under "Efterlad din kommentar" at komme med dit bud på hvad du mener, er det rigtige svar på quiz-spørgsmålet)!

Derefter vil jeg personligt – og fuldstændig egenrådigt tage stilling til, hvilke(t) bud, der kommer tættest på det rigtige svar! Eller "rigtige" og "rigtige"… Det skal absolut tages med et gran salt. Svaret er i højere grad et lille teater-kuriosum, end det er et uangribeligt faktum, der ville holde i byretten.

Svaret bringes her på blog’en tirsdag den 12. juni og gevinsten er æren!

Ole Jegindø Norup