En Assistents Bekendelser. Kapitel 7: Så gik den sæson...
Min første sæson som assistent i Det Kongelige Operakor er ovre. Det har været en tid fuld af nye oplevelser og indtryk. Her er et lille udpluk af de situationer, som står stærkest i min erindring nu, hvor feriehjernen så småt er ved at få overtaget:
Noget jeg sikkert aldrig vil glemme, er den første gang jeg sad i orkesterprøvesalen til prøve med Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel dirigeret af Michael Schønwandt. Det var kort efter sommerferien og vi havde prøve på programmet til udendørs-koncerterne i Fælledparken og på Skamlingsbanken. Jeg blev helt forskrækket og meget rørt, da jeg pludselig blev bevidst om, hvor jeg egentlig var og hvad jeg lavede: jeg sad dér helt grøn og nyuddannet fra konservatoriet, og deltog rent faktisk på lige fod med de andre som professionel sanger. Det var en meget stor oplevelse.
Lohengrin: På sin egen måde har det været en af de største oplevelser i mit liv at få lov at være en del af dette mesterværk. Her tænker jeg både på musikken og opsætningen. Gribende lydorgie, exceptionelle sangpræstationer, dejlige udfordringer for koret - og stærkt i erindringen står ikke mindst UMBAU; når herrekoret skulle manøvrere rundt med de overdimensionerede skolepulte. Boede på garderobe med dejlige assistentkolleger - vi havde kageordning, masser af ugeblade og gode grin.
Simon Boccanegra: Jeg var reserve på en blomst. En kollega havde den statistopgave at kaste en blomst ned på scenen fra en balkon. Når hun var forhindret, skulle jeg gøre det. Min debut på blomsten fik en uheldig afslutning: Jeg havde spillet forelsket i tenoren, sørgmodig tilskuer til hans forhold til en anden, gennemgået et veritabelt hav af følelser, havde derpå henført kastet blomsten ned, og ville så lave en elegant sortie ved at feje ud af den nærmeste dør. Men den var låst! Jeg brugte en del sekunder på at ruske forgæves i håndtaget (og dermed hele kulissen), inden jeg værdigt måtte skride hen til den næste dør...
Rigtig god sommer til alle!
Anna Julie Brønholt
PS: For at få mere at vide om de ovenfor nævnte forestillinger: Kig i spalten til højre på denne side. Under ARCHIVES finder du gamle blogindlæg. Fra november 2006 til februar 2007 kan du læse indlæg, der handler om Lohengrin, og fra februar til maj 2007 kan du læse indlæg om Simon Boccanegra. Under LINKS kan du klikke på Billeder fra Operakorets prøver og få et indtryk af de forskellige forestillinger.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home