Tag nu fx ”Se den lille kattekilling” ….Den kender vi alle, den er lige til at gå til, og den kan køre sin egen lille diabolske turnus rundt og rundt og rundt i ørerne, hvis man først har fået den ”på hjernen”.
Som så mange andre melodier…
Vi kender alle fænomenet, som kan drive en til vanvid.
Så tag nu ”Se Den Lille Kattekilling”. Kan du ikke huske den? - så find din ”De Små Synger” (s.5) eller en anden melodibog.
Find et stykke papir og skriv dernæst teksten ned.
Erstat derpå hver eneste stavelse med et vilkårligt tal. Altså; ”Se den lille..” kunne blive til ”7, 5, 3, 1…” .Begyndelsen af legen går ud på at konvertere hele den kendte børnesangs tekst til én lang og usystematisk talrække.
Når så dette er gjort, så lær dig stille og roligt, at synge denne talrække.
Læg efterhånden arket fra dig, og syng talrækken udenad. Er du meget ihærdig, lærer du alle vers (forskellige talrækker selvfølgelig).
Når du har nogenlunde styr på dette, skal du vælge nogle tal som, hver gang du synger dem, skal ha accenter, nogle tal efter hinanden som skal synges legato (sammenhængende), nogle som skal synges staccato (adskilt).. osv. Og lær også denne din ”udlægning” af talrækken udenad.
For et gennemsnitsmenneske, er der nu gået en rum tid, nogle timer måske.
Men – så er du til gengæld også parat til at tilføje hele tal-sangen en koreografi.
Denne finder du selv på. Det kan være én der passer til sangens oprindelige tekst, eller hvad som helst. Bare din koreografi ligger fast.
Hent så familie og venner og opfør din tal-sang med koreografi – og succesen er muligvis hjemme!
Absurdt?!
Nogenlunde lige så absurd har de sidste mange ugers selvindstudering med Eugen Onegin føltes. Den er på russisk. Operaen. Ganske vist skal vi ikke kunne læse det kyrilliske alfabet, vi er udstyret med en lydskrift, men alligevel. Det absolut optimale ér, hvis vi ved, hvad hvert enkelt ord betyder, men som regel er det for ambitiøst og i stedet indkredser vi en række ord som skal have et særligt udtryk. For mange ords vedkommende er det en udfordring i sig selv, blot at mestre udtalen.
”Når I synger ”ziertzte” må der gerne være lidt smerte i stemmen” – siger vores korsyngemester. Og lige dét russiske ord kan man huske, fordi det ligger tæt på det tyske ”herze” – og de betyder ”hjerte”.
Andre ord får mere u-etymologiske huskeregler som fx når ”vot´ana” huskes som ”(der er) vådt Anna”, selvom det betyder ”der er hun”
Musikken læres i øvrigt samtidig! Den er ikke i nærheden af barndommens ”Se Den Lille Kattekilling” -som man har på rygmarven..
Man bliver støt og roligt en form for hjernevasket efterhånden som dagene med indstuderingen skrider frem. Man griber sig selv i at cykle i takt til en operaens dansescene, stryge hundens hår som når man synger ”Biedny´Lensky” (=stakkels Lenskil), smække døren, som når vi kaster et ”ZZdddraassstvuj”(=goddag) af os, banke rytmen til bondekoret på æggebakken, når man står ventende i Irmas kø. Forleden kom en kollega for sent til korskolen fordi, hun kun kunne cykle i dét tempo musikken fra operaen som havde besat hénde den morgen, var indstuderet i.
Man vågner om natten med fragmenter af strofer af tekst og musik som i en pærevælling og hulter til bulter insisterende præsenterer sig for én med en overbevisning, så man er nødt til at stå op og slå den korrekte sammenhæng op, så den fortsatte nattesøvn kan reddes, og det underbevidste gøre sit job ordentligt. Denne opera ikke blot indridses i erindringen, den mejsles ind i kraniet. Bliver man et arkæologisk fund om nogle tusind år, vil teksten til E.U. kunne læses på den indre hjerneskal.
I den sidste tid er jeg gået i den anden grøft. ”JEG MAGTER IKKE MERE RUSSISK!”... Jeg mener…: Vi har fint styr på tekst og musik. Det lyder russisk. Vi elsker at synge det. Vi glæder os til at sætte det hele ind i en scenografi, arbejde videre med instruktøren osv. – efter sommerferien, men nu trænger hjernen til en pause. Jeg er træt af at cykle i takt til noget som helst, og vil ud og nyde foråret i utakt og bare høre fuglene synge deres egne sange på et modersmål, kun de forstår og som bare skal nydes uden forstand. Det bliver skønt at få sine tanker for sig selv igen :-) .
Hanne Bremholm
Det er saft og kraft, der kendetegner Det Kongelige Operakor, når de 60 sangere åbner for de musikalske sluser aften efter aften på de skrå brædder. Men en korsangers hverdag er meget mere end at stå på scenen – kig med her og se hvad der foregår bag kulisserne i Det Kongelige Operakors hverdag.
