søndag, juni 08, 2008

Om noget af alt det jeg elsker og vil savne: Den store blogafskedssvada - sidste del.

Og hvor vil jeg hen med al denne snak?

Jeg vil derhen, hvor jeg kan sige farvel.
Det Kongelige Teater har den charme, som et teater har. Derudover har det historien, og det har storheden, som et sted får, når man laver kunst der; både lille, mellem og stor kunst. Det har været fantastisk at være her og møde det hele.
Frem for alt elsker jeg stedet for alle de skøre og skønne mennesker, jeg har mødt. Flygtige bekendtskaber - kollegaer af alle slags, venskaber, fra de perifære til de helt nære - operakoret som består af en flok helt særlige folk, en masse meget forskellige individer, som på en eller anden måde er sammensat, så de udgør en charmerende helhed, musikalsk, scenisk og ikke mindst menneskeligt. Der er plads til både brok, spilopper, fest, farver og hjertevarme.

Jeg elsker, at der i nu et helt år, muligvis mere, har hængt en seddel i kælderen over vandbeholderen med den mystiske besked: 'Brugeren af selve formål skal selv sørge for at formål bliver sat tilbage i kantinen' . Jeg elsker, at jeg kan blive i tvivl, når nogen har skrevet 'tryk' på døren til sidescenen i kongesiden, om det er fordi de mener "tryk" eller fordi nogen har syntes, det kunne være skægt at skrive tryk i stedet for træk..( 'tryk' er rigtigt - men man kan aldrig helt vide sig sikker.) Jeg elsker, at der altid er en grund til at holde en fest, lige tage et glas eller en kop kaffe og hygge lidt; premierer, midtvejsfest, afslutningsfest. Jeg elsker alle de historier, man går rundt og fortæller hinanden, om folk der engang var på teateret, som lever videre som legender eller spøgelser, med historier, som de sikkert ikke selv ville kunne genkende, hvis de hørte dem.
- Jeg elsker alle de halve samtaler ført i sidekulissen, pludselig afbrudt af et musikalsk cue, der sender folk på scenen. Der hænger mange ord i luften dernede, mange samtaler som venter på at blive taget op igen.
Men nu må de vente lidt. I hvert fald en sommerferie.

Alt det vil jeg savne - og så meget andet: Musikken, dramaet, alt det der foregår på scenen, ved siden af scenen, under scenen og udenom scenen.
Nu vil jeg for sidste gang blogge ud her fra operakorets blog. Og for en gangs skyld er "blogge ud" ikke noget jeg beder dem om at gøre ved mine sko på skræddersalen. Tak for lån af blogspace og taletid. Og tak til mine dejlige kollegaer, for en skøn tid i det hele taget.
Roger over and out.

Marie Degener