fredag, maj 09, 2008

Hoveder på Bloggen: Philip White (1/3)

I denne udgave af Hoveder på Bloggen møder du en af vores korsyngemestre Philip White.
Philip bor med sin familie i Manchester i England, og arbejder i Danmark 23 uger om året. Han har været syngemester for Det Kongelige Operakor i omkring 4 år.


- Hvad er en korsyngemesters arbejdsopgaver?
Det er et stort spørgsmål.
Min hovedopgave er at indstudere korets parti (det, koret skal synge, red.) i operaerne, koret deltager i.
Koret består af 60 mennesker – de skal ikke bare synge; de skal ofte synge på et fremmedsprog, som skal udtales rigtigt, lære alt udenad, og selvfølgelig spille på scenen.
Det er min opgave at sikre, at korpartierne bliver indstuderet i den samme retning som dirigenten gerne vil have og at de er klar, når vi kommer til den første arrangementprøve.

Derudover er det korsyngemestrene som arbejder sammen med operachefen og producenterne i den store planlægning af korets arbejde, så alt hvad vi skal lave, bliver passet ind efter reglerne for korets arbejdstid; den er nemlig ikke ubegrænset.
Når du har en stor opera som Lohengrin at indstudere, må du spare tid senere i sæsonen – måske med en Tryllefløjte, hvor koret ikke har så meget at synge.
Philip indstuderer Lohengrin med Det Kongelige Operakor.
Foto: Henrik Engelbrecht

- Hvad er din baggrund for at være syngemester?
Jeg er uddannet først og fremmest som pianist.
Der findes ikke rigtig nogen uddannelse som korsyngemester i Storbritannien.
Og man kan aldrig sige, at nu er man færdiguddannet.
I denne stilling lærer man hele tiden – fra forskellige dirigenter, solister, fra koret selv og fra instruktører og ”last but not least” fra sine egne erfaringer.
Den bedste uddannelse er bare ”watch and listen”.

Efter jeg var på universitet, vandt jeg et stipendium til Royal Scottish Academy of Music i Glasgow.
Der fungerede jeg som repetitør på operaakademiet og kom på den måde lynhurtigt igennem et stort repertoire.
Jeg spillede til mange liedklasser, prøver og mesterkurser.
Da jeg var studerende på universitetet, studerede jeg musik og tysk og skulle et år til Østrig. Jeg besluttede mig for at tage til Wien – og tilbragte så mange aftener på Wiener Staatsoper på de såkaldte ”Stehplätze” - de kostede omkring 20 kroner dengang!

Fortsættes!

Anna Julie Brønholt