fredag, maj 09, 2008

Hoveder på Bloggen: Philip White (3/3)

(…fortsat…)

- Hvor længe har du været ansat på Det Kongelige Teater?
Jeg er nu i min fjerde sæson - og lidt til, fordi jeg faktisk var med i Operaens sidste opsætning af Mestersangerne som en slags assistent for den store østrigske korsyngemester, Norbert Balatsch.
Det var lige før jeg blev ansat ”officielt”.

- Har du noget at sige om Operaen kontra det gamle teater?
Jeg nåede kun at være tre måneder i det gamle teater, så jeg har ikke samme store forbindelse til det som flere af mine kolleger har. Det gamle er uden tvivl mere hyggeligt.
Men jeg har vist mange venner rundt i Operaen, som ikke interesserer sig så meget for opera, men som er fuldstændig forbavset over alt det vi har herovre.
Når jeg viser dem rundt og forklarer hvordan hele huset fungerer, bliver jeg meget stolt over at kunne arbejde i et så fremragende miljø.
Jeg er kun lidt skuffet over, at vi havde så mange problemer med korsalen.

Philip i scenelysets stråleglans.
Foto: Henrik Engelbrecht.

- Hvad er det værste ved dit arbejde?
Operaen er en tæt forbindelse af musik og drama.
Det er en meget kunstig kunstform, som har sine egne rammer og betingelser som skal respekteres for at få den til at fungere.
Det er ikke bare et skuespil, hvor teksten synges i stedet for at tales.

Musikken er den drivende kraft i dramaet.
Musikken bestemmer udtryk, tempoet af handlingen.
Musikken er vejen vi skal køre på, hvis vi vil nå operaens mål.
Operaens drama er landskabet, og er forskellig i hver opera.
Jo bedre landskabet er, des mere interessant bliver operaen.

Men du kan ikke undvære nogen af dem.
Og hvis du kører væk fra vejen, risikere kørslen at blive meget ujævn og målet nås sandsynligvis ikke.

Det værste ved mit arbejde er altså, når vi af og til arbejder med instruktører, som ikke helt forstår denne tætte forbindelse af disse to elementer.

- Det bedste ved dit arbejde?
Det er netop dér, hvor man fornemmer, man arbejder med en instruktør som kan bringe de forskellige elementer i operaen sammen, så publikum oplever en organisk helhed som har mening; når man har et samarbejde, som betyder mere end bare at arbejde sammen – det er det bedste.

Operaen kan være den stærkeste teateroplevelse nogensinde – det kan også være den pinligste!
Philip fanget på korgangen på Operaen.
Foto: Michael Bennati Schou


Anna Julie Brønholt