En Assistents Bekendelser, kapitel 2: Hvordan bliver man assistent?

Find (mindst) fem assistenter...

Hvordan bliver man så assistent? Ja - det skal man også konkurrere sig til. Flere af sangerne, som går til konkurrence om faste stillinger i disse dage, vil ikke blive tilbudt en stilling - der er jo et meget begrænset antal faste stillinger, men vil til gengæld blive tilbudt at komme på korets assistentliste. Desuden er der med års mellemrum deciderede foresyngninger til assistentlisten. Og når man først står der, ja så må man bare vente og håbe på, at der bliver brug for en. Man står på listen indtil der næste gang er foresyngning til listen - så må man melde sig til konkurrence igen, hvis man fortsat vil tages i betragtning.

Når der er konkurrence om en fast stilling, vil flere af ansøgerne være assistenter, som i nogle tilfælde måske allerede har haft arbejde i Operakoret i årevis i kortere eller længere perioder. Og her hjælper det ikke at "have foden indenfor" - den ansøger, som dommerne finder bedst kvalificeret, vinder stillingen. Og i nogle tilfælde bliver den faste stilling måske slet ikke besat, hvis dommerne ikke finder nogen af ansøgerne kvalificerede nok.

Jeg har venner og bekendte som nu nærmer sig afslutningen af deres konservatorieuddannelse - og som selvfølgelig griber chancen og går til denne konkurrence. Man kan ikke undgå at blive revet med af den nervøse, lidt eksamensagtige stemning, og jeg mindes, hvordan jeg for et år siden stod i præcis samme situation og skulle til konkurrence om et årsvikariat i Operakoret og/eller at komme på assistentlisten.

Virkelig nervepirrende er det at følge de assistenter, som søger de faste stillinger. Hvem er her mon næste år også?

Man lever en forholdsvis ubeskyttet tilværelse som assistent, især som timelønnet. Mange prøver ligger midt på dagen, så selvom de måske kun varer to-tre timer, kan det være svært at passe andet arbejde ordentligt, mens man medvirker på en produktion. Så kan man som så mange andre kunstnere leve et liv på supplerende dagpenge, mens man jo forsøger at arbejde så meget man kan inden for sit fag. Men i disse tider med lav arbejdsløshed kan det være svært at holde "SYSTEMET" fra livet.

Jeg har selv fået helle fra A-kasser og jobcentre herude på Holmen et års tid endnu, og mens jeg nu i en periode arbejder i koret, benytter jeg lejligheden til at suge til mig af teater- og operaverdenen, som er helt ny for mig - i hvert fald med mig selv som professionel deltager.

Der er mange ting som virker meget mærkelige og uvante når man er ny, og der er især mange spændende oplevelser og givtige erfaringer at få. Mere herom i næste kapitel af En Assistents Bekendelser.

Efter en sølvglitrende og skumdryppende Flagermus i aften går vi på påskeferie, men bloggerne vender frygteligt tilbage i uge 15. Rigtig god påske!

Anna Julie Brønholt