torsdag, marts 29, 2007

Begyndelsen på Lucias endeligt



I går havde vi den første arrangementsprøve på Lucia di Lammermoor, Donizettis bel canto-mesterværk med sangerne i centrum - og vel nok komponistens mest kendte opera overhovedet. Samtidig er Lucia di Lammermoor den eneste af Donizettis seriøse operaer, der stadig opføres rundt omkring i verden.

På Det Kgl. Teater er det et særdeles længe ventet genhør med Lucia publikum kan glæde sig til. Når tæppet den 6. maj går til premieren på Gamle Scene, er det første gang operaen opsættes her i - 141 år. Bedre sent end aldrig for denne bel canto-klassiker.

Ved prøven stod instruktøren Klaus Hoffmeyer først for en levende og veloplagt gennemgang af handlingen i Lucia di Lammermoor og dernæst for en præcis redegørelse for sin iscenesættelse. Hermed fik vi hurtigt et klart overblik over operaen og et godt billede af hans visioner med forestillingen.

Hvor er det dog skønt at møde en instruktør, der virkelig har et indgående kendskab til det værk, han skal instruere og nøje ved, hvad han vil med det.

Tjekket, timet og tilrettelagt blev vi herefter guided gennem bryllupsscenen fra 2. akt, som for mit vedkommende ikke blev mindre interessant af, at jeg blev "forfremmet" til sammen med Søren og Bo at skulle agere Arturos private spion og bodyguard.

Om en god halv time gælder det de storpolitiske rænkespil og rævekager i Simon Boccanegra.

Ole Jegindø Norup