Knaldhård kulisse

*Klik på billederne - og kom direkte til Michaels Simon Boccanegra-galleri.

Generalprøven på Simon Boccanegra i dag gik ganske fint. Alle sang og spillede, som de skulle, og teknikken fungerede.

Nu glæder vi os til premieren torsdag aften, og som sædvanlig trænger man efter et langt og detaljerigt prøveforløb til at spille og synge hele operaen igennem uden afbrydelser og rettelser af nogen art. Det er ren fryd! Og så med den skønne musik!

Kulissen er perfekt at synge i. Den er bygget op som et imponerende og meget flot treetagers hus i 1:1 med tre fløje og balkoner på alle etager. Huset fylder hele scenerummet ud og reflekterer lyden perfekt.

I Simon Boccanegras prolog ligger flere af os og sover langs med huset, mens to af solisterne konspirerer på forscenen. På et tidspunkt går den ene, Paolo, ind under den midterste balkon og synger meget animeret til sin ven på forscenen. Det larmer fuldstændigt grotesk ned i vores sovende hoveder, men det skal man så ikke lade sig mærke med. Vi sover sødt videre, som lå vi i den dybeste ro.

Det værste for sangere er bløde kulisser og tæpper, der hænger ned alle vegne og absorberer enhver lyd. Så må man helt frem på forscenen for at trænge igennem, men instruktørerne er forståeligt nok ikke begejstrede for at have alle stående dér under hele forestillingen.

Lene Freil