Et glimrende liv

Så er vi atter i fuld gang med Flagermusen. For vores vedkommende krævede den ikke mange genopfriskningsprøver. Den sad fuldstændigt på rygmarven, men prøves skal den selvfølgelig inden en repremiere for at sikre, at alle aftaler holder og ikke mindst fordi, der både er nye solister, dansere og korsangere på holdet.

Starten af 2. akt er meget kaotisk. Vi, 60 korsangere, dansere og statister, vælter ind på scenen som tjenestefolk og køkkenpersonale og går travlt, men kontrolleret rundt mellem hinanden balancerende med glasbakker, flasker og andet i en relativ lille køkkenscenografi. Det kræver lidt øvelse at undgå sammenstød og at nå frem til sin plads i tide. Under en af forestillingerne fløj min bakke larmende hen ad gulvet på et lidt prekært sted, men så må man spille sig ud af dén situation.

Før i tiden havde vi ikke så mange opførelser af hver forestilling, men nu hvor scenekapaciteten er så meget større, spiller vi de enkelte forestillinger flere gange, og de særligt populære forestillinger rigtigt mange gange. Flagermusen er særdeles efterspurgt, og jeg må indrømme, at vi sidste år var noget nervøse for, hvordan vi skulle holde dampen oppe i så mange forestillinger. Det viste sig heldigvis at fungere glimrende. Musikken giver energi og forestillingen er ganske fin at være med i.

Flagermuse-tiden er også tiden, hvor alt glimter og glitrer. Vores festtøj er sprayet med festligt sølvglimmer, men det drysser og bliver slæbt med hjem, så alt i ens liv glimter .... både børn, mænd, kærester og koner går rundt i det almindelige liv med små sølvhilsner fra Flagermusen.

Lene Freil