I hus

Premieren i går aftes var vellykket. Tiden fløj af sted, og alle virkede glade! Instruktøren har givet intrigerne en mere moderne europæisk/østeuropæisk klangbund i forsøget på at aktualisere handlingen. Den en stor udfordring for enhver instruktør, men under alle omstændigheder er musikken helt vidunderlig fra ende til anden! Hør den før din nabo!

Der står en smuk, langstilket rose på mit bord, og minder mig om i går. Under premiere-fremkaldelserne sættes altid en stor, flettet kurv fyldt med friske blomster ind på forscenen. Den pynter senere ved premierereceptionen, og inden vi går hjem, er det kutyme, at man kan tage en blomst med sig fra denne kurv. Det er en fin tradition, synes jeg.

Netop som jeg havde udvalgt en skøn rose fra kurven, kom en storsmilende scenetekniker hen og kommenterede, at han syntes, jeg havde fortjent den efter "mine østeuropæiske benspjæt" ....... tag den ... !! ..... Her er man som uprøvet reserve sprunget ind som den kvindelige del af et elskende par på forscenen og har kastet sin sjæl ind i den lille scene. Det samlede indtryk kunne dog have været en smuuule mere sexet, hvis jeg havde været iklædt noget andet end fornuftige sko, højt hår og Hausfrau-60'er-outfit med inspiration direkte fra det centrale Østeuropa. That's life!

*Klik på billederne!

Lene Freil