Svaneridderen omsider på vingerne (part I.)

Blandt operapublikum er det alment kendt, at hvad Verdi og Puccini kan få fortalt på en tre-fire timer, bruger Wagner helst mindst fem-seks timer på. Med andre ord ved folk godt, at har de en gang forvildet sig ud på den forblæste Dokø, bliver det med garanti en lang omgang, hvis der står Wagner på plakaten.

Igår eftermiddags udviklede tingene sig yderligere til en omgang "lang, længere, Lohengrin".

Klokken 15 sad det udvidede Kapel klar i graven. Det oplagte Wagner-weekend-publikum havde ligeledes fået bænket sig, og man kunne nærmest mærke forventningen helt ud bag det store, tykke scenetæppe, hvor vi alle stod klar i korte bukser og træsværd.

Lyset i salen fadede ud. Dirigenten kom ind. Alt var klappet og klart til forestillingens take-off. To slag på stang som sædvanligt. Og... - intet skete.

Fem minutter senere kom Kasper på scenen og måtte modvilligt meddele at noget havde stillet sig til hinder for afviklingen af forestillingen - tæppet ville ikke gå!

(Fortsættes... - Læs historiens opløftende slutning i morgen)

Ole Jegindø Norup