Nu er det næsten nu

(foto: Henrik Engelbrecht)

Vi er simpelthen lige midt i premiereopløbet på Simon Boccanegra og knokler seks dage om ugen og nogle aftener med.

I dag kom orkestret endelig på, så vi nu kan høre musikken, som den er tænkt. Pragtfuld musik. Rigtig "verdisk" og så alligevel ind i mellem lidt anderledes. Som en kollega i dag bemærkede, virker en af duetterne helt elizabethansk i sin stemmeføring.

Flere steder lyder desuden meget ungdommelige, og operaen er faktisk skrevet både tidligt og sent. Den oprindelige version er en af de tidligere operaer, men Verdi reviderede den siden hen, og det synes jeg, man kan høre.

Lene Freil