Svanens fødselsdag

En virkelig god Lohengrin i går aftes! Alle forestillingerne har nu været gode, men der er altid udsving fra gang til gang, og jeg fornemmede en særlig intensitet hos alle medvirkende i går. Forestillingen blev i øvrigt prøveoptaget, så man er klar til at optage den endelige version til udsendelse i radioen lørdag den 10. februar.

I pauserne var der mildt sagt et stemningsskift, for diverse fjernsyn viste håndboldkampen (semifinalen ved VM), som mange fulgte intenst med i. Gange og garderober genlød af "JAAAAAAH!!!!!!" og "ÅHHHHHH NEJ!!" .......

Vi har spillet forestillingen så mange gange, den er så gennemprøvet og musikken så medrivende og krævende, at man er helt fokuseret, så snart man træder ind på scenen. Håndbold eller ej.

Svanen havde fødselsdag! Den repræsenteres i vores opsætning af en dreng med den fineste udstråling, og han fyldte 10 år og gik rundt og delte chokoladekiks ud for at fejre dagen. Heldigvis følte han, at han var det helt rigtige sted på netop sin fødselsdag. Et rigtigt teaterbarn. Da tæppet faldt for sidste gang, og solisterne gik i sluse, sang vi fødselsdagssang for ham på bagscenen. Det var meningen, den skulle småhviskes, men det lykkedes vist ikke helt. Måske har nogle publikummer hørt lidt og undret sig. Måske troet, de havde en "happy birthday-hallucination". Hermed forklaringen.

At fødselsdagssange kan høres gennem scenetæpper lærte vi, da vi var på turné i Bergen for en del år siden. Kort efter tæppefald sang vi en meget velvoksen fødselsdagssang for en medvirkende, og da vi var færdige, kunne vi høre hele salen klappe!! Vi fik fortalt, at det norske kongepar, som overværede forestillingen, netop var begyndt at gå ud, og alle stod derfor i tavshed og ventede. Kongeparret stoppede forbløffet op, da de hørte de uventede toner og måtte vende sig for at se, om de mon var gået glip af noget.

Lene Freil