fredag, oktober 17, 2008

Livlægen lynlæst (1/2)

Herunder er teksten fra udvalgte (=skamløst plukket efter behov) passager af Bo Holtens opera Livlægens Besøg.
Vi i koret er allerede begyndt at glæde os til at opleve den iscenesat; døm selv:

Scene 1
DEN DØENDE KONG FREDERIK i sin seng. Han er omgivet af tre letlevende damer, inklusive Støvlet-Katrine, som må ligge nøgne i hans seng for at mindske hans angst og rædsel. Nærværende er også (Enke-)dronningen, Guldberg og forsk. kammertjenere, samt biskop og præster der skal læse bønner ved hans dødsleje. Kong Frederik har smerter. Grotesk fed. Han er stærkt beruset.

Den 16-årige Christian føres ind i værelset.
Chr. er med nogen brug af vold blevet gennet frem til Kongens seng.
Frederik griber fat rundt om Chr.s hoved og nakke og trækker ham til sig.
-Frederik V: "Jeg velsigner dig...dit lille skvat. Afsted nu! Jeg skal kaste op"

Gul væske render ud af munden. Kongen er død.

Scene 2
-Hoffet: "Kongen er død! Kongen leve! Vor prins af Gud er nu sendt til os for at blive vor konge! For at styre os enevældigt! Christian! Christian!"
-Chr.VII: "Hvad? Har jeg en replik hér? Har jeg glemt noget? Har jeg glemt min replik?"

Scene 3
Christian vakler spastisk over scenen med en stol som han smadrer.
-Rantzau til Struensee: "Den danske konge skal nu giftes. Den trettende i denne måned møder han for første gang den lille englænderinde. Denne gale konge har brug for dig."

Scene 5
Christian møder Caroline Mathilde i Roskilde
De skrækslagne teenagere går mod hinanden.

Scene 12
Rigsrådet er samlet omkring bordet.
Klip ind i slutningen af et dramatisk møde, hvor Struensee er udnævnt til Geheime-kabinetsminister, hele det tilstedeværende råd er fyret, og Christian til sidst udnævner sin hund til rigsråd.
-Rådsherrer: "En hund! En hund som Rigsråd! Hvad er det drengen siger? Vanvid, vanvid, mere vanvid!"

Scene 17
-Pøbelkor: "Vi leger dronningen og Struensee, kom, kom, kom, Struensee har åbnet parkerne om natten!"
-Borgerkor: "Struensee har åbnet parkerne om natten. Overalt hænger tyskerens stank! brænd synden bort! Det snavsede tyske lem har gennemboret dronningen!"


...fortsættes...

Se mere om Livlægens besøg her

Anna Julie Brønholt