29 kor fra fem kontinenter
*Foto: Michael Bennati Schou- klik og se flere!
Ved det stort anlagte og netop afviklede verdenskorsymposium på Operaen mødtes ikke færre end 29 forskellige kor fra i alt fem kontinenter!
De over 1400 korsangere fra hele verden havde ved symposiet en enestående chance for at udforske og udvikle kormusikkens mange aspekter og mødes med komponister, dirigenter og andre korfolk fra hele verden.
Den klassiske, vestlige kortradition var markant repræsenteret af kor som Berliner Rundfunkchor, men samtidig var den stilistiske spændvidde på de mange koncerter enorm med kor fra blandt andet Indonesien, Brasilien, Cuba og Sydafrika.
Symposiet blev rundet af med en stor afslutningskoncert, hvor Benjamin Brittens War Requiem i Domkirken blev opført med et gigantisk symposiekor og DR Radiosymfoniorkesteret under ledelse af Michael Schønwandt.
Ole Jegindø Norup
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home