Livlægen prima vista
I dag havde vi første korskole på Bo Holtens nyskrevne opera Livlægens Besøg.
Vi har været meget spændte på at stifte bekendtskab med dette helt nye værk.
Det Kongelige Operakor arbejder på en anden måde og har i sagens natur andre opgaver end f.eks. Radiokoret, Ars Nova og andre kor.
Vi har forholdsvis god tid til at lære musikken i hver enkelt opera, og vi skal naturligvis også kunne alting udenad.
I andre kor hvor man laver mange koncerter og altid står med noderne, kommer man igennem mange flere forskellige værker. Derfor er man nødt til at være god bladlæser for at være ansat i disse kor, så indstuderingen af musikken kan gå hurtigt. Dvs. at man i et vist omfang skal kunne synge hvad der står i noderne første gang man ser det. Deraf udtrykket prima vista.
Alle i Operakoret kan naturligvis læse noder og orientere sig i et nodebillede - men der er meget stor forskel på, hvor gode vi hver især er til netop prima vista-sang. Jeg selv er f.eks. ikke specielt god til det. Jeg lærer bedst gennem selvindstudering, hvor jeg kan sidde ved et klaver og spille min stemme i mit eget tempo.
Men i dag stod vores evner for bladlæsning sin prøve. Og jeg må sige, at det lød.....helt forfærdeligt.
Det kan sandsynligvis ikke tilskrives Bo Holtens evner som komponist, da det nok snarere skyldtes at vi ikke helt var enige om, hvad der stod i noderne.
Vi har visse kormedlemmer som er temmelig gode til bladsang, men de havde trange kår, overdøvet af os andre, de første minutter af korprøven.
Efterhånden fik vi dog sat lidt skik på det, og kom så vidt, at vi kunne danne os et indtryk af korets musik i operaen. Der er mange smukke passager, og det skal blive rigtig sjovt at dykke ned i værket og få det ind under huden.
Så skal piben nok få en anden lyd.
Anna Julie Brønholt

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home