Splitte mine bramsejl!!
..En lille hilsen fra Århus
Ude er med andre ord godt... Men selvom kaffen på Baresso på Banegårdspladsen i Århus (hvor vi sidder i skrivende stund) smager nogenlunde som kaffen på Baresso på Kgs Nytorv, kan man godt længes efter udsigten til det gamle teater og skønt Den Flyvende Hollænder er en forrygende skude, kan man altså godt savne en lille sejltur med 903'eren med kurs mod Holmen.
Hvis du troede, du skulle til Norge for at komme til Norge, kan du godt tro om igen. Lige for tiden kan man nemlig nøjes med at tage til Århus.
Her vimser korpiger i højtaljede nylon-cigaretbukser og touperet hår rundt med tunge symaskiner og syr fine lyseduge med imaginære nåle, og ungersvende i lyseblå anorakker og Lille Per-trøjer sætter sejl til Wagners brusende, skumsprøjtende musik.
Den 21. august knalder vi champagneflasken mod stævnen og søsætter Peter Langdals opsætning af Den Flyvende Hollænder - og det går ikke stille for sig.
Kombinationen frejdig fisker-folkedans (Peter Langdals helt egen koreografi), overdel i 100% uld og underdele i 100% nylon har efter det 3 uger lange prøveforløb sat den Jyske Operas kor + ganske mange assistenter i olympisk storform.
Træningen begrænser sig dog ikke til sceniske udfoldelser - socialt er vi også i topform. Man hygger sig godt på Den Jyske Opera.
Ude er med andre ord godt... Men selvom kaffen på Baresso på Banegårdspladsen i Århus (hvor vi sidder i skrivende stund) smager nogenlunde som kaffen på Baresso på Kgs Nytorv, kan man godt længes efter udsigten til det gamle teater og skønt Den Flyvende Hollænder er en forrygende skude, kan man altså godt savne en lille sejltur med 903'eren med kurs mod Holmen.
Anna Julie Brønholt og Marie Degener Troelsen
(P.S. Moden er ikke anderledes i Århus - det ER vores kostumer)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home