Der er forskel på folk

Som publikum kan det godt være, man tror, at man er helt anonym i de bløde sæder derude i mørket. Måske tror man, at det ikke rigtig gør nogen forskel for de udøvende, om man er der eller ej, og det er rigtigt, at forestillingen sikkert ville være der og være nogenlunde den samme også selvom meget færre sæder var optagne. (Så vidt jeg ved findes der kun tæppefald og ikke messefald på teateret) Men et publikum er ikke anonymt. Det kan mærkes, når man står på scenen. Publikum har meget større magt, end man måske skulle tro. Et medlevende og begejstret publikum kan gå hen og opleve en endnu bedre forestilling, fordi man på scenen mærker, at der er en modtager til det, vi afsender. Et publikum kan med deres bifald ændre en sangers aften.

Vi forsvinder jo ikke, når tæppet går ned. Men vi forsvinder, hvis ikke vi har et publikum.

Der er forskel på publikum alt efter, hvor langt henne på ugen man er. Torsdags, fredags og weekend-publikummet er næsten altid i bedre humør (og har måske en bedre middag og et par glas vin i systemet) end mandags, tirsdags og onsdags-publikummet, hvor man kan fornemme lidt mandags- og tidligt-op-i-morgen -seriøsitet.

En kollega, som jeg talte med om emnet, mente ligefrem at publikum lugter forskelligt alt efter, hvor langt henne på ugen man er: Der er mere parfume og festtøj i salen, når vi nærmer os weekenden.

Til Løvehjerteforestillingerne har vi haft enkelte middagsforestillinger. Til dem har salen været fuld af børn. Det er om noget et publikum, der kan mærkes, og der er kontant afregning. De gode bliver elsket og de onde får en gang buh-råb med på vejen, og vi på scenen har haft det utrolig sjovt med at spille de forestillinger.

Når man sidder ude i salen, skal man helst kunne nyde og tage imod - man har købt en billet og det er vores opgave at levere en forestilling, som forhåbentlig bliver en oplevelse. Det er derfor vi er der. Men en forestilling er faktisk ikke hel, før der kommer publikum på - det er som regel først, når der kommer folk i salen, at der for alvor opstår magi.

Så selvom det er os lyset skinner på i de timer, en forestilling varer, er mørket i salen ingen mur men i aller højeste grad levende og "hvad salen er ladet med" kan mærkes.
Der er faktisk tale om ægte kommunikation. Tovejs.
Måske kan det være værd lige at skænke en enkelt tanke næste gang, man sidder og gemmer sig i ude mørket?

Marie Degener