Forbandede foresyngninger... (3/3)

(...fortsat...)
For os, som til daglig arbejder i koret, bliver der også et personligt aspekt til næsten alle konkurrencerne. Her kommer assistenterne nemlig i spil!

Vi er nogle, som supplerer de fastansatte i koret. Enten som timeansatte på enkelte opsætninger eller på fuldtidskontrakter i kortere eller længere tid.

Og når en fast stilling så bliver opslået, står mange assistenter på spring.
Man skal stå foran dommerpanelet, som er den ledelse man i forvejen arbejder under til daglig og de kolleger, som man arbejder ved siden af hver eneste dag.
Og så skal man bedømmes. Er man god nok til at få fast ansættelse – til at få lov at fortsætte det arbejde man i forvejen udfører?
Eller kommer der en udefra som synger bedre?
For naturligvis skal den bedste sanger tilbydes stillingen.

Men det kan også forekomme temmelig mærkeligt, at personer som har været anset for gode nok til at udføre arbejdet i en periode pludselig ikke duer mere.
På den konto mister man ind imellem kolleger, som har arbejdet i koret flere år i træk.
Dette kan ske, fordi der er en skik med at ansætte folk på årskontrakt. Og nogle kommer så på kontrakt igen og igen år efter år – mens man venter på...hvad? En der er bedre? Hvis man venter længe nok, skal der nok komme en.

For mig selv er situationen lige nu den, at vi er tre assistenter i altgruppen, som er ansat på kontrakt i vikariater. Om en måned skal vi alle tre til konkurrence om én stilling. Vi skal konkurrere mod nogen, som til daglig er gode kolleger. Vi skal stille os op foran vores øvrige kolleger og bevise vores værd. Vi skal konkurrere mod alle dem, som kommer udefra – og det kan meget vel være en af dem, som løber med jobbet.
Forbandede foresyngninger...

Anna Julie Brønholt