Forbandede foresyngninger... (2/3)

Et nedrigt vilkår ved vores branche, som er meget svær at komme uden om, er konkurrencerne.

Mange sangere har skabt sig en tilværelse ved at sammensætte forskellige deltidsjobs. Fx. som freelance sangere og undervisere forskellige steder.
Nogle lever også udelukkende af at synge – bliver ansat rundt omkring her til en koncert, der til en opsætning på en af landets operaer – og er i kortere perioder herimellem på supplerende dagpenge.

Jeg kender ingen kunstnere, som ikke vil arbejde.
Alle er faktisk sultne efter arbejde – dog tillader vi os at have en præference for at arbejde inden for vores eget fag. I vore dage lader dette til at være en uhørt og udskældt luksus, gerne at ville arbejde med det, man er uddannet til (på meget dyre skoler betalt af staten), har brugt timer, dage, år, blod, sved og tårer på at øve sig på (og det bliver man i øvrigt ved med resten af livet) og brænder for.

Der findes meget få fuldtidsstillinger som sanger i Danmark. Så når de professionelle kor holder konkurrence om en stilling, er der altid stor interesse.

Og nogle kommer tilbage gang på gang. Bliver ved med at sætte sig selv i den ubehagelige situation det er, at stå over for nogle dommere og skulle bevise sit værd som sanger. Det er meget svært at adskille fra sin person – det er ikke blot en færdighed at være sanger, det blandes ind i sjælen.
Blot for gang på gang at måtte konstatere, at igen var der en anden, som sang endnu bedre og løb med stillingen.

Musik burde ikke handle om konkurrence. Al kunst skal røre og flytte menneskene, fortælle dem om tilværelsen. Nogen har noget på hjerte og prøver at sende det videre til de andres hjerter.

Men der skal jo brød på bordet og huslejen skal betales. Og den bedst egnede til stillingerne skal på en eller anden måde findes.
Derfor er der konkurrencer og foresyngninger, og derfor stiller vi op til dem.
Forbandede foresyngninger...

Anna Julie Brønholt