Hoveder på bloggen: Ove Mynderup (2/4)
Ove fortæller her om sin sangeruddannelse og vejen ind i Operakoret:
- Hvordan vil du beskrive din stemmetype?
Seriøs bas
Klar til Rigoletto. 2003.
- Hvornår vidste du, at du ville være sanger?
Som dreng var jeg meget høj sopran, og stillede op til mange konkurrencer i Nordjylland, hvor jeg stammer fra.
Jeg blev ofte bedt om at synge solo til bryllup etc. Engang sang jeg solo i domkirken. Jeg husker en dame sagde til min mor: ”De må for Guds skyld ikke pace drengen frem”. Min mor lovede, at det skulle hun da nok huske på.
Jeg gik til kor i ”Syngeskolen”, og i skolens kor var jeg ivrig indtil min stemme gik i overgang, netop som koret skulle på turne til Norske Ringkrinkastingen i Oslo. Jeg fik dog alligevel lov at komme med, men stemmen var på vej i dybden, så straffen var hård, da jeg måtte overvære koncerterne fra salen.
- Fortæl lidt om din sangeruddannelse...
Efter 3 måneders undervisning blev jeg optaget på konservatoriet!!
Min første sanglærer Jolanda Rodio skulle efter at have boet i Danmark tilbage til Schweiz, så hun anbefalede mig at søge ind på konservatoriet. Jeg kunne lige akkurat repertoiremæssigt ”dække” de forlangte 5 genrer.
Jeg begyndte i 1968, samtidig med, at jeg gik i 2.g på Ålborghus Statsgymnasiums musiklinie, hvor jeg var bedste ven og mangeårig studiekammerat med Poul Elming, indtil vore veje skiltes efter diplom-/musikpædagogeksamen i 1975. Han tog til Århus, jeg til København og søgte ind i Operakoret.
Forinden havde jeg foresunget i Hamburg for en agent ved navn Schulz.
Irma Mellergård og jeg blev tilbudt et job som Anfänger i Lübeck eller Kiel, vi kunne selv vælge.
Men jeg tog til København og Irma til Göteborg som solist.
Vi blev begge inviteret til Mozarteum i Salzburg og fik undervisning af prof. Janine Micheau.
Ove (th) til sangtime hos Ian Adam i London.
Fik for øvrigt et stipendium i 2.g, til et Carl Nielsen seminar i en uge på Krogerup Højskole i Humlebæk. Jeg blev ”dømt” til hver morgen i en uge til morgensang at synge: ”I solen går jeg bag min plov”.
Naturen omkring Humlebæk fascinerede mig meget, og jeg ønskede inderligt at komme til at bo i de omgivelser. Det skete i 1975 (der er mere mellem…). Jeg kom til at bo ca. 1 km fra Krogerup i Espergærde. Efter 24 år flyttede jeg til Ålsgårde og endelig sidste år til Munkerup (Mynderup i Munkerup).
Min kone, Anne-Grete og jeg går hver dag tur ved Munkerup strand med vores samojed-hund, Zacho.
Ove og Zacho
Anne-Grete er lige gået på efterløn. Jeg selv har lidt svært ved at geare ned. Dels er jeg lidt smigret over efterspørgslen på min 2.basstemme, dels er jeg stadig tændt af at synge opera.
I tredje afsnit kan du høre om Oves meritter som solist.
Anna Julie Brønholt

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home