torsdag, januar 18, 2007

Lohengrin-premiere


Nu er det normalt ikke noget, der ligger os forfrosne nordboer helt ligefor - at svælge i egne fortræffeligheder. Men hvis sandheden skal frem, så gik vores premiere på Konwitschnys provokerende nyfortolkning af Wagners Lohengrin rigtig, rigtig godt!

Sceneteknikken, solisterne, Kapellet, os i koret - på en aften som denne, hvor alting syntes at lykkes, gav begrebet teambuilding pludselig virkelig mening (og blev til langt mere end endnu et flittigt benyttet DKT-modeord blandt mange af samme skuffe).

Bifaldet og bravoråbene ville da næsten heller ingen ende tage, da den sidste fortissimo-akkord - efter godt fem timers Wagner-tour de force - klingede ud fra orkestergraven, og scenen gik i sort. Vores østrigske gæstedirigent Friedemann Layer nød ligefrem den meget sjældne ære at få tildelt en touche af Kapellet under bifaldet.

Da Konwitschny og holdet bag ham til slut kom på scenen, steg publikums klapsalver endnu nogle decibel... Men samtidig blandedes de eksalterede bravoråb nu også med mishagsytringer i form af tydelige buh-råb! Åbenbart var der folk tilstede, der ikke var helt klar til at bytte ridderromantikken ud med klasseværelsesklammerierne.

Ved det efterfølgende premiere-Nachspiel delte Kasper - ikke helt uventet - roser ud til alle medvirkende, og avisernes anmeldere har efterfølgende fulgt i samme spor. Alt i alt en premiere, vi alle har god grund til at være stolte af! Ud på de små timer sluttede denne store festaften, for øvrigt, for rigtig mange af os i koret på karaoke-stedet Sam's Bar i Østergade. Her var repertoiret ikke længere Wagner.

Ole Jegindø Norup

8 Comments:

Anonymous Anonym said...

Tja - Folk skal have lov til at give udtryk for deres mening. Hvis folk er utilfredse, skal de da have lov til at ytre sig med buh-råb på lige fod, med dem der er tilfredse.

20 januar, 2007 19:11  
Blogger Det Kongelige Operakor said...

Kære anonyme.

Naturligvis skal publikum have lov til at give udtryk for både, hvad de synes om, og hvad de ikke bryder sig om. Det er der vist ingen, der ikke vil være rørende enig med dig i.

End ikke den gode Konwitschny! Det siges nemlig ligefrem om ham, at han kan blive skuffet, hvis ingen overhovedet buh'er!

Med venlig hilsen Ole

20 januar, 2007 19:46  
Anonymous Anonym said...

Så og ikke mindst hørte Jer i går. Bravi! Det var en fornøjelse, en nydelse at sidde med gåsehud over hele kroppen, tårer i øjnene og et smil på læben.

Sad ved siden af et ældre ægtepar, som skal ind og se Jer igen på søndag. Det må man da kalde ægte kærlighed.

Tusind, tusind tak for en vidunderlig oplevelse.

30 januar, 2007 17:17  
Anonymous Anonym said...

Kære Mette Sinding,

Tak for dine meget smukke ord! Skønt at du er blevet bevæget af vores "Lohengrin". Og dejligt du giver din mening til kende her på vores blog - mere af det!!

Det betyder noget for os. Vi ser jo som regel blot publikum som én stor anonym mængde, der sidder derude et sted i mørket!

30 januar, 2007 19:14  
Anonymous Anonym said...

I går så jeg Lohengrin for første gang efter kun i årevis at høre den på cd. Jeg tror at "vores" operakor må være et af de bedste i verden, I sang så smukt at tårerne trillede i begyndelsen af 3. akt til trods for alt det der foregik på scenen samtidigt. Opsætningen synes jeg er helt forrygende, den er overført til en tidsalder man kan relatere til. Der var ingen buh-råb igår. I Vien er det helt vanligt, at man buher opsætningen hvis man ikke synes om den. Og hvorfor ikke?
Tak for en fantastisk oplevelse.
Kirsten B.L.

30 januar, 2007 23:16  
Anonymous Anonym said...

Kære Kirsten B.L.

Tusind tak for de store ord. Vi er rigtig glade for din tilkendegivelse!

Skønt at du har fået en god operaoplevelse og dejligt, du godt kan lide opsætningen - og [ikke mindst] os!..

Med venlig hilsen Ole

31 januar, 2007 00:40  
Anonymous Anonym said...

Kære Operakor.
Jeg så Lohengrin til premieren og har været så heldig at få billet igen til d. 7-2. Tror I jeg glæder mig? Det tror jeg nok!!!
Helt fantastisk opera, og helt fantastisk kor!!!
I har virkelig inspireret mig til en hemmelig drøm om at få sunget brudekoret i kirken, når jeg engang skal giftes... Det ville være så stort. Selv min ellers ikke så opera-interesserede kæreste er med på idéen. Og det siger ikke så lidt.

M.v.h. LN

31 januar, 2007 08:56  
Anonymous Anonym said...

Kære LN,

1000 tak for din kommentar. Skønt at du har nydt vores forestilling, og totalt sejt at du igen i februar atter stiller op til mere Wagner-tour de force!

Og så er vi naturligvis dybt beærede over ligefrem at have inspireret dig og din kæreste med "brudekoret"!

Med venlig hilsen Ole

31 januar, 2007 22:36  

Send en kommentar

<< Home