Et overflødighedshorn

Opera er en krævende kunstart på alle måder. Der stilles store tekniske krav til alle medvirkende, som der ofte er mange af. På scenen, i graven og bag scenen. Der er sangerne, musikerne og alle de andre, som får det hele til at fungere: sceneteknikere, påklædere, frisører osv. Det er et kolossalt apparat, der sættes i gang til hver eneste forestilling og til alle de store prøver, som vi har i disse dage.

Wagner ønsker for eksempel et orkester på bagscenen i Lohengrin .... og det er der så!!! Omkring 14 musikere spiller udelukkende dér. Der spilles og synges ofte på bagscenen, men der sidder sjældent et helt orkester. Det skaber en helt speciel effekt, at der på den måde strømmer musik ind fra sidescenerne eller bagscenen. Det lille orkester har egen dirigent, nemlig vores korsyngemester, som altid dirigerer når der musiceres på bagscenen. Han følger så forestillingens dirigent via en monitor.

Vi har også musikere på scenen i Lohengrin: Fire blæsere, som er iklædt skolekostumer på samme måde som de øvrige medvirkende. Disse blæsere spiller på nogle helt specielle og ret lange trompeter, som udelukkende bruges i Lohengrin. De kaldes "Königstrompeten" i partituret. De har ingen ventiler, og er derfor lidt drilske at spille på, men de lyder imponerende. [foto: Henrik Engelbrecht]

(Lene Freil)