Mens vi venter på gralsridderen

Om godt et døgn går det hele løs. Som man kan se på billederne, er vi nu endelig blevet helt klar til at fyre den af ved Lohengrin-premieren i morgen, søndag, kl. 15 på Operaens Store Scene.

Efter en veloverstået generalprøve torsdag aften, hvor Konwitschny roste os for vores sceniske nærvær og indlevelsesevne, er der nu kun tilbage at vente på at orkesterforspillets høje, lysende strygerklange stiger op fra orkestergraven og gralsridderen langsomt kommer til syne.

Wagners godt fem timer lange romantiske opera synger ikke ligefrem sig selv. Så det var med en god portion ærefrygt vi tilbage i slutningen af august sidste år gik i gang med at indlære dette mastodontiske, musikdramatiske heltekvad i heavy weight-klassen!

Men vi har øvet os. I korprøvesalene, på øvescenerne og her i opløbet på selve hovedscenen. De fire-fem måneders forberedelse er dog for intet at regne over for det omfattende planlægningsarbejde fra teatrets side, der har muliggjort denne opførelsesrække. Det begyndte nemlig for godt tre år siden.

Ole Jegindø Norup