Orkesterlængsel
I dag havde vi for første gang en komplet gennemspilning af Lohengrin. Det gik fantastisk godt. Energien var høj, og både vi og solisterne fik et tiltrængt overblik over operaen. Instruktøren var særdeles tilfreds.
Vi har pragtfulde pianister på teatret, men nu længes vi simpelthen efter at høre orkestret spille Lohengrin. Det sker fra og med i morgen og bliver en ren fest efter disse måneder med klaverprøver.
I morgen og i overmorgen har vi nemlig sang- og orkester-prøve i orkesterprøvesalen, som i øvrigt er gravet sådan cirka 15 m ned under havets overflade. Det tænker man heldigvis ikke så meget over, når man sidder der .... ;-)
(Lene Freil)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home