Tannhäuser set fra damekoret (1/3)

Det er ikke altid længden af en forestilling, der afgør, om den er trættende eller givende at være med i.

Tidligere på denne blog har jeg udbredt mig om kvalerne ved 3.akt i Carmen, som samlet set får Carmen til at føles meget lang, selvom især 1. akt er virkelig dejlig at spille med i.

Men for damekoret bliver Tannhäuser en hel anderledes oplevelse, selvom den ikke varer under 4 timer. Som så ofte før, har vi ikke så meget at synge som herrekoret. Men der er også flere andre faktorer der gør, at Tannhäuser ikke føles særlig slidsom.

Det første vi skal synge er ikke på scenen, derfor behøver vi ikke komme tidligere for at sminke og tage kostume på.
Vi møder først ganske kort tid før forestillingen begynder.

Ca 10 minutter inde i forestillingen har vi vores første kald - nu skal vi op på lysbroen.
Det er den øverste balkon over publikums-balkonerne. Her sidder en masse lamper og spots, og ind imellem kan Operaens ansatte liste sig herop og se forestillingerne eller dele af forestillinger uden at forstyrre nogen.

Ganske vist er det i fugleperspektiv - til gengæld er lyden fra scenen og orkestergraven fantastisk deroppefra.

I Tannhäuser kommer vi derop tidsnok til at se slutningen af ouverturen. Den er nemlig iscenesat på fantastisk vis med Tannhäuser, Venus og de dygtige dansere fra Pantomimeteateret.

Her oprulles hele Tannhäusers indre kamp, som den beskrives i denne opsætning, nemlig det skisma, at hans enorme talent, hans muse Venus, samtidig er den dæmon, som fjerner ham fra virkeligheden og hans familie. Han kan ikke vælge begge dele fuldt ud.

Damekoret synger vores første kor stående på lysbroen med ansigterne mod væggen og ryggen ud mod salen. Der er ligeledes en af Kapellets harpenister med på lysbroen, og vores syngemester Philip, som dirigerer os.
Når vi vender ryggen til salen er det fordi, det efter flere eksperimenter har vist sig, at sådan bliver lyden og lydniveauet bedst.

Vi har tre små kor at synge fra lysbroen.
Imellem dem kan vi for en gangs skyld se og høre, hvad der foregår på scenen og i orkesteret, så det er ren forkælelse at være på arbejde på den måde.

Når vi er færdige med at synge, kan vi gå ned og sminke os, tage kostumer på, og få hjælp af frisørerne til de meget store og kunstfærdige parykker.
På denne måde bliver der ikke meget ventetid, selvom vi først skal på scenen et lille stykke inde i anden akt.

Fortsættes...

Anna Julie Brønholt