Kære dagbog....1/2

Lørdag d.24.10.09

Formiddag.
Damekoret har korskole på Tannhäuser kl.10.30. Er træt efter forestilling i går aftes, men tager hjemmefra i god tid for at nå at varme stemmen op - en lang dag med meget sang venter forude.
Kommer ned til busstoppestedet og opdager, jeg har glemt min node derhjemme. Tænke tænke.....kan jeg på en eller anden måde kringle den sådan, at jeg kigger med i en andens node, låner én eller noget? Nej, det går ikke, jeg kan det ikke godt nok endnu. Kan få brug for at lave notater i noden.
Må hjem efter den; når ikke den bus jeg ville, men kan stadig sagtens nå at møde til tiden.

Cykler hjem i den silende regn pakket ind i mit mørkegrønne regntøj. Mærker pludselig dunk i baghovedet ovenpå hætten.
Vender mig om, og ser lige ind i fjæset på en stor, grå fugl, der hænger i luften med kløerne fremme.
Er åbenbart blevet angrebet! Måske tror den, jeg er en stor fugl i det der regntøj?
Kommer herefter ret hurtigt hjem.

Når helskindet ud på Operaen MED node, selvom jeg synes, jeg ser store, grå fugle allevegne.

10.30.
Vi tæsker intonation og tekst i Tannhäuser. Mon vi stadig har stemme tilbage, når vi når frem til forestillingen i aften?

11.40
Korskole og 10 min. pause er slut, nu har vi 20 minutter til at komme i kostume, sminke og paryk til prøve på Carmen. Kost og mask, som det hedder.

Ingen af os tror på, vi kan nå det. Det er første prøve i kost og mask på Carmen, og erfaringsmæssigt medfører det en masse forvirring.
Frisører, påklædere og vi selv skal lige finde ud af det hele.
Vi begynder med 3. akt til denne prøve. Hvad skal vi så egentlig have på?

Min nederdel til denne akt er ikke syet færdig. Hvad skal jeg så have på i stedet?
Hvad med håret? Kan det virkelig passe, jeg skal have denne kæmpe champignon af en paryk på? Den fungerer måske fint i 4. akt under en kæmpe hat, når jeg skal være dame fra borgerskabet - men ville en smugler i bjergene vågne op og rulle håret op på den måde?

Vi vidste på forhånd, at vi ikke ville kunne nå at være færdige til kl. 12 hvor prøven starter. Derfor har damekoret aftalt at mødes og gå ned på scenen i samlet flok, når først alle er færdige.
Normalt ville man møde omkring tre kvarter før en kost og mask første gang for at finde ud af det hele.

Når vi først har prøvet kostumerne til alle scenerne en enkelt gang, kan vi selv hjælpe lidt mere til - tage det rigtige tøj ned af bøjlerne og tage det på. Så behøver vi kun hjælp til at blive åbnet og lukket i ryggen, eller hjælp hvis noget mangler eller er gået i stykker.
Men den første gang kender vi ikke alle delene, så påklæderne skal tjekke en lang liste for hver enkelt person. Hører der et tørklæde med? Hvordan skal det sidde? Et bælte? Skal frakken lukkes? Hvilke sko skal jeg tage på? Skal strømperne være sorte eller hudfarvede?

Hver påklæder og hver frisør skal hjælpe mange mennesker som alle er ret ubehjælpsomme - nogle grænsende til panikslagne - ved de her lejligheder. Derfor tager det sin tid!

Der går nu alligevel længere tid end forventet. En enkelt er fx blevet iklædt tøjet til 1. akt og må op og skifte igen. Påklæderne skal også lige have en chance for at lære hele garderoben at kende.
Endelig, efter at være blevet kaldt flere gange, kan vi gå ned på scenen og begynde prøven.

Bliver drillet en hel del med den paryk.

Smuglerscenen - vi lister os frem gennem tågen med alle vores smuglervarer på en stor vogn.
Écoute, écoute, compagnon, écoute....

Det skal nu nok blive en flot scene!


Fortsættes...

Anna Julie Brønholt