At arbejde i støj
Flere af sangerne i Operakoret - og i øvrigt mange andre musikere - har problemer med hørelsen. Mange har nedsat hørelse, andre døjer med større eller mindre skader som tinnitus og støjoverfølsomhed.
Vi forsøger så godt vi kan at passe på hinanden, hvis forholdene ikke er til at synge kraftigt.
Hvis en instruktør beder os om at stå meget tæt sammen på scenen, synger vi svagere.
Hvis vi har korskole i et lokale, som ikke egner sig til lydtrykket fra 60 operasangere for fuld udblæsning, afholder vi hele prøven i et moderat lydniveau.
Hvis man på scenen eller i en prøvesal pludselig er endt lige bag en kollegas stakkels ører, skruer man også lige ned for blusset.
Men selvom vi forsøger at tage disse forholdsregler, er vi omgivet af rigtig mange decibel mange timer om ugen.
Der kan nemt ske et uheld på scenen eller i prøvesalen, fordi vi ofte er i bevægelse når vi synger - så opdagede man måske for sent, at en kollega endte lige foran én, eller man kom selv til at bevæge sig hen foran én, som sang meget kraftigt.
Vores eneste reelle værn er ørepropper.
Men hvor folk, der arbejder med fx støjende maskiner, kan bruge høreværn, som helt lukker støjen ude, er vi nødt til at kunne høre en hel del stadigvæk.
Vi skal kunne høre orkesteret og resten af koret, så vi kan synge præcist både klangligt og intonationsmæssigt.
Der er flere og flere fra koret, der får lavet professionelle musiker-høreværn, som dæmper på den rigtige måde; nemlig lige mange db på alle frekvenser.
Skumpropper som dem, man bruger på festivaler og lignende, kan vi ikke rigtig arbejde med, fordi lydbilledet bliver helt forkert.
Jeg er selv nu i en proces, hvor jeg skal have lavet disse "rigtige" ørepropper, og har foreløbig fået en henvisning fra øre-næse-halslægen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at få sat proppen i, og klarer mig i mellemtiden med halvgode ørepropper fra en musikforretning.
Det tager lidt tid at vænne sig til at synge med ørepropper i, men nu hvor jeg har gjort det et stykke tid, kan jeg slet ikke undvære dem.
Når jeg en gang imellem glemmer at få dem med ned på scenen, er jeg i mange tilfælde næsten grædefærdig, for ind imellem er lydtrykket bogstaveligt talt langt over smertegrænsen, og man kan bare gå og vente på, hvornår den uoprettelige skade sker.
Det ville løse støjproblemet, hvis vi alle sammen fik en prop i munden i stedet, men det ville der ikke komme så meget opera ud af...
Anna Julie Brønholt
Vi forsøger så godt vi kan at passe på hinanden, hvis forholdene ikke er til at synge kraftigt.
Hvis en instruktør beder os om at stå meget tæt sammen på scenen, synger vi svagere.
Hvis vi har korskole i et lokale, som ikke egner sig til lydtrykket fra 60 operasangere for fuld udblæsning, afholder vi hele prøven i et moderat lydniveau.
Hvis man på scenen eller i en prøvesal pludselig er endt lige bag en kollegas stakkels ører, skruer man også lige ned for blusset.
Men selvom vi forsøger at tage disse forholdsregler, er vi omgivet af rigtig mange decibel mange timer om ugen.
Der kan nemt ske et uheld på scenen eller i prøvesalen, fordi vi ofte er i bevægelse når vi synger - så opdagede man måske for sent, at en kollega endte lige foran én, eller man kom selv til at bevæge sig hen foran én, som sang meget kraftigt.
Vores eneste reelle værn er ørepropper.
Men hvor folk, der arbejder med fx støjende maskiner, kan bruge høreværn, som helt lukker støjen ude, er vi nødt til at kunne høre en hel del stadigvæk.
Vi skal kunne høre orkesteret og resten af koret, så vi kan synge præcist både klangligt og intonationsmæssigt.
Der er flere og flere fra koret, der får lavet professionelle musiker-høreværn, som dæmper på den rigtige måde; nemlig lige mange db på alle frekvenser.
Skumpropper som dem, man bruger på festivaler og lignende, kan vi ikke rigtig arbejde med, fordi lydbilledet bliver helt forkert.
Jeg er selv nu i en proces, hvor jeg skal have lavet disse "rigtige" ørepropper, og har foreløbig fået en henvisning fra øre-næse-halslægen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at få sat proppen i, og klarer mig i mellemtiden med halvgode ørepropper fra en musikforretning.
Det tager lidt tid at vænne sig til at synge med ørepropper i, men nu hvor jeg har gjort det et stykke tid, kan jeg slet ikke undvære dem.
Når jeg en gang imellem glemmer at få dem med ned på scenen, er jeg i mange tilfælde næsten grædefærdig, for ind imellem er lydtrykket bogstaveligt talt langt over smertegrænsen, og man kan bare gå og vente på, hvornår den uoprettelige skade sker.
Det ville løse støjproblemet, hvis vi alle sammen fik en prop i munden i stedet, men det ville der ikke komme så meget opera ud af...
Anna Julie Brønholt
posted by Det Kongelige Operakor at 14:10
2 Comments:
Hey Anna Julie,
hvor får I lavet Jeres ørepropper?
Jeg skal have købt mig nogle nye formstøbte.
Mvh. Julie
Hej Sjyli,
vi bruger Rexton-propper, som fremstilles af Siemens.
Du skal ud og have fyldt ørerne ud med skum nogle minutter - det er en mærkelig følelse! Men så passer propperne også perfekt til netop dine øregange. God fornøjelse ;-)
Anna Julie Brønholt
Send en kommentar
<< Home