Skyd en kollega

[ Seks selvmordsbombere (forklædt som tjenere):

Børge, Johann, Bo og Martin – med pistol og bombebælte
Jens og Ole – med bombebælte
Jens: Tage kongen som gidsel!
Per-Anders: Få pistol af Posa!

# Vigtigt: Aflever pistol til den statist, der er ejer af pistolen efter denne scene!

Torben og Ole: Skyde Rodrigo på ét-slaget!

Følgende skydes af nævnte – i nævnte rækkefølge:

Søren skyder Bo!
Torben skyder Mette!
Ole skyder Pernille!
Per-Anders skyder Ernst!
Rudi skyder Charlotte!
Imre skyder Trunte!
Jan-Erik skyder ?!

# Reserver for dem der skyder er dem, der i forvejen er reserver på Grandi!

# Der skal således KUN findes reserver for dem, der skal skydes!!

# OBS: Hvis en reserve er reserve for Grandi, kan han ikke også blive skudt!!! ]

I forrige uge fyrede vi den for sidste gang af i Kaspers iscenesættelse af DON CARLOS. Og som antydet tidligere er det tungeste skyts kørt i stilling i denne både mørke og dybt foruroligende forestilling efter hvilken krudtrøgen endnu ikke har lagt sig fuldstændigt.

Når vi i Operakoret ankommer til teatret for at medvirke i den pågældende aftens forestilling, tjekker vi gerne som det allerførste dagens "Hvem gør hvad-køreplan". Den er som oftest spækket med anvisninger på præcis hvilke af os, der varetager hvilke sceniske opgaver netop denne aften (og her kan det være en god idé også at læse det med småt..).

Det sceniske aspekt af opera handler jo i ikke uvæsentlig grad om timing. Og derfor er intet på operascenen overladt til tilfældigheder. Hvis Rodrigo – som det er tilfældet i denne DON CARLOS – skal skydes på ét-slaget i takt 111 i sin sidste store dødsscene med Don Carlos, skal han skydes på ét-slaget i takt 111!!

(Næsten) alt på scenen er således planlagt til mindste detalje. Og ind i mellem kan vi i koret – som i eksemplet fra DON CARLOS – støde på anvisninger af en mere sprængfarlig kaliber.

Men hey, intet unormalt i det! Just another day at the office…

Ole Jegindø Norup



* Fotos fra kglteater.dk