Hoveder på bloggen: Blomst (1/2)

Det første interviewoffer på bloggen er vores korregissør Julie Blomst Petri Kjærgaard.
Blomst er den kvinde, som får korets dagligdag til at flyde lidt lettere. Hun er vores tålmodige hjælper og kærlige indpisker.
Hun har arbejdet på Operaen siden august 2006, og her kan du læse lidt om hendes hverdag med et job, som hun beskriver som værende en blanding mellem at være jægersoldat og enlig mor:

- Hvad lavede du, før du blev korregissør?
Jeg er uddannet tøjdesigner, og har blandt andet arbejdet med at sætte udstillinger op. Mit sidste job var i en lille virksomhed, som har udviklet et øre, der kan måle støj.



















Blomst på Skamlingsbanken, august 2007

- Hvad er dine arbejdsopgaver?
Puuha – det er godt nok svært at beskrive – og jeg vil aldrig kunne give et fyldestgørende svar på spørgsmålet. I virkeligheden er det lidt en blanding af at være jægersoldat og enlig mor… Jeg har ansvaret for korets daglige gøren og trivsel, kan man vist godt sige. Jeg har mit kontor, hvor de har deres garderober – og det er mig der er med til prøver, ordner alt praktisk, koordinerer kostumeprøver, laver forestillingslister og prøvelister – og meget, meget mere. Det meste administrationsarbejde ligger dog hos min chef, koradministrator Birgitte Ræbild Christiansen.

- Hvad tiltrak dig ved stillingen her på Operaen?
For det første selve arbejdspladsen.
Jeg har altid været meget optaget af teater og troede engang at jeg skulle ind og lave kostumer når jeg engang blev voksen…
Men mit liv har udviklet sig på en anden måde, og da jeg var gravid med mit andet barn, gjorde jeg op med mig selv at det ikke var tøj jeg skulle arbejde med.
Jeg ville gerne have noget mere tid til mine børn, men samtidigt ville jeg gerne ind i et inspirerende arbejdsmiljø – og et sted som jeg vidste, jeg ville føle mig stolt over at være tilknyttet til.

Da jeg havde tænkt igennem, hvad jeg så ville være når jeg nu ikke skulle fortsætte som designer, kom jeg frem til noget med at have en masse bolde i luften på en gang, kombineret med kontakt med mennesker. Sagt lidt firkantet.

Samtidigt var det vigtigt for mig at være et sted hvor jeg kunne arbejde selvstændigt og hvor jeg følte at jeg kunne gøre en forskel. Men da jeg, på grund af mine børn, ikke havde lyst til at arbejde fuld tid, var jeg godt klar over at det kunne blive svært at finde noget der kunne leve op til mine forventninger.

Men pludselig en dag, mens jeg var på barsel, stødte jeg på en annonce fra Operaen, som simpelthen beskrev lige det jeg var på udkig efter.
Og for at gøre en lang historie kort var jeg så heldig at få stillingen.

- Har noget overrasket dig ved jobbet efter du startede?
JA – jeg har været meget overrasket over – eller måske snarere fascineret af – at folk kan brænde så meget for det de laver, at de arbejder rigtigt mange aftener, weekender m.m.
Vores korsangere har jo ca. 110 forestillinger om året og der er mange prøver forud for de forestillinger.
Samtidigt har det jo også sine fordele at arbejde på den måde, og vi har i denne sæson fået en ny fremmødeplan, hvilket betyder at koret kun har et fremmøde pr. dag.
Det betyder, at arbejdsbyrden bliver mere komprimeret, og der er perioder som kan være rigtigt hårde for dem.
Til gengæld er der også flere dage nu, hvor de ikke skal ind.
Og de møder som regel så sent, at de kan have en god morgen inden – og går som regel også så de kan nå at få noget ud af eftermiddagen - alt afhængigt af hvilke forestillinger de er på.

Men jeg har dyb respekt for at kunne vende sit – og eventuelt sin families liv på hovedet – for at lave det arbejde man virkeligt brænder for.
Det er klart at når man ser teateret og Operaen udefra, så tænker man ikke på de tusinde af timers arbejde der ligger bag hver produktion.
Og alle de mennesker der knokler for at give publikum en god oplevelse.
Og hvor benhårdt det til tider kan være.

I fortsættelsen af interviewet med Blomst, kan du læse resten af hendes svar på dette spørgsmål og på, hvad der er det bedste og det værste ved hendes arbejde.

Anna Julie Brønholt