Hoveder på bloggen: Susse (3/3)

Du kan læse de to første dele af dette interview med sopranen Susse Lillesøe i tidligere indlæg.
Her fortæller hun om sit arbejde i Det Kongelige Operakor:

- Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Endelig at kunne få lov at synge med den stemme, man har! I Radiokammerkoret skulle man tit øve vold mod sig selv. Vi sang megen ny musik, der tit lå i et ekstremt højt leje, og ofte i et pianissimo (meget svagt, red.), der var næsten umuligt at presse sig ned i.

- Hvad er det værste ved dit arbejde?
At man næsten ikke kan have noget socialt liv ved siden af på grund af de skiftende arbejdstider og manglende weekender. Jeg føler mig som en posedame af og til da jeg, for at kunne nå at passe andre aktiviteter i vore få timer mellem dagprøve og aftenforestilling, er nødt til nærmest at bo i min bærepose! Det næstværste er, at alt skal læres udenad, men det er jo en nødvendighed i det her job!

- Hvad synes du om Operaen kontra teateret på Kongens Nytorv?
Helt kort fortalt, så mangler Operaen DKT´s charme og ægte teateratmosfære.

- Hvilke fordomme/forestillinger møder du hos andre mennesker, når du fortæller hvad dit arbejde er?
Ofte den romantiske med: "Ih, hvor må det være spændende at være operasanger?"
Eller: "Er det ikke fantastisk at kunne leve at sin hobby, at synge?" Men også mange fordomme om, at det er et luksusliv.

- Er der noget ved arbejdet, som du tror, kan overraske udenforstående?
Tja – folk er vist ikke klar over de sociale omkostninger ved at være så bundet.


























Susse klædt på til La Bohème, okt. 2007

- Er der ting, der har overrasket dig selv, da du startede i koret?
Den varme og imødekommenhed, som dengang strømmede mig i møde, da jeg samtidig med min første foresyngning og kontraktansættelse mistede min mand!

- Hvorfor valgte du at søge en stilling i Det Kongelige Operakor?
Helt ærligt i første omgang af bitter nød! Som bekendt blev Radiokammerkoret omstruktureret, og vi blev reduceret fra 31 til 18 sangere. Da jeg ikke kunne se mig selv fungere i det nye koncept, valgte jeg at søge væk derfra, selvom jeg altid havde regnet med at skulle bæres ud derfra. Nu har jeg det på samme måde med mit arbejde her!

-Og til sidst: Hvad er dine fremtidsplaner?
Tja, som sanger må jeg nok se i øjnene, at jeg har fremtiden bag mig! Reelt har jeg 3 år tilbage på Operaen inden den officielle pensionering, men jeg har faktisk ikke noget ønske om at stoppe. Selv om det er fysisk (og psykisk) krævende at være her, vil jeg gerne fortsætte flere år endnu, hvis det er muligt! Dels nyder jeg at have fået mulighed for at prøve kræfter med en anden dimension af korsang end den, jeg arbejdende med de første 27 år af mit sangerliv, dels føler jeg ikke noget nævneværdigt sangligt forfald! Det er heller ikke uvæsentligt at have et arbejde at kunne gå til hver dag, når man, som jeg, ikke har en familie derhjemme at tage sig af. Heldigvis er der stadig gang i solistarbejdet, bl.a. med min Händel-trio, og når det hele engang slutter, kaster jeg mig helhjertet ud i endnu en af mine interesser, der længe har ligget i dvale: At male, - gerne naturalistiske landskaber og dyreportrætter!

Vi håber på at kunne bringe flere interviews med sangere fra koret i det nye år. Rigtig godt nytår!

Anna Julie Brønholt