Tannhäuser set fra damekoret (3/3)

Inden vi skal på igen i slutningen af 3. akt, kan vi nå at tage kostumerne af og holde pause.
Når det er kostumer, som fylder meget, kan det være rart at få dem af ind imellem, de hindrer bevægelsesfriheden.

Vores Tannhäuserkostumer kan være lidt svære at sidde godt i, vi har alle mange meter stof kunstfærdigt draperet på bagperronen.

Flere af damerne har enorme pufærmer, jeg har hørt et sted, at der ligeledes er gået flere meter stof til et enkelt ærme.

De fleste parykker er også fyldige og formet i store, bløde frisurer.

Nogle bærer overdimensionerede halssmykker, armbånd og ringe i sorte og grå nuancer.
Ingen diamanter her - det er skåret ud i et eller andet plastic-agtigt materiale, lagt lag på lag - kantede, spidse og afrundede stykker mellem hinanden. De er simpelthen designet til lejligheden.

Tilsammen bliver det hele smukt og skulpturelt at se på, men også overdrevet, og får borgerskabet fremstillet fra dets mest hysteriske side.

Alle kostumerne er syet til denne forestilling, og passer som støbt på hver enkelt af os.
Det er også med til, at gøre det til en dejlig forestilling at spille med i, at man føler sig godt tilpas i kostumet.

Og udenom det altsammen stråler det vigtigste: Wagners overjordisk skønne musik.
Det er ikke kedeligt at være korsanger i en Wagnerforestilling, for korene er så smukke at man kan blive helt grædefærdig.

Damekoret har vores sidste kor og sidste entre i finalen af 3. akt, hvor vi nogenlunde skjult lister ind bagest på scenen og begynder at synge herfra.

Vi hylder underet som er sket - i forlægget er det jo, at pavens stav er begyndt at spire, og Tannhäuser dermed er tilgivet og frelst.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Men i denne opsætning hylder vi Tannhäusers store værk. Efter sin død, bliver han endelig hyldet - "taget til nåde".

Jeg glæder mig til Tannhäuser går i gang - vi har premiere i eftermiddag!

Du kan læse mere om forestillingen her.


Anna Julie Brønholt