En Assistents Bekendelser. Kapitel 8: Mit liv som Teletubbie

Der er mange mennesker ansat på Det Kongelige Teater. Skuespillere, sangere, dansere og Det Kongelige Kapel. Så er der teknikere, kostumeafdeling, frisører, ledelse, statister, påklædere, kantinemedarbejdere, rengøring, korsyngemestre, regissører, producenter, dirigenter...ja, der er sikkert mange flere.

Men over os alle svæver dét, jeg kalder DEN HIMMELSKE FORORDNING.

Som i Teletubbieland er der højttalere, hvorfra der med jævne mellemrum er en stemme, som taler til os. Stemmen siger, hvor vi skal gå hen og hvornår. Det hedder intet mindre end kaldet.

Af Den Himmelske Forordning bliver vi med monoton stemme kaldt (eller kaldet?) til fx "prøvesal 7, korprøvesal...", eller "prøvesal 1, prøvescene..."

Ude hos os på Holmen begynder kaldet sommetider med ordene: "store opera..." - det er én af de koder, jeg ikke har knækket endnu. Men måske bliver jeg bare testet i min tro? Hvis jeg lytter mere intenst eller går hurtigere til den rigtige prøvesal, vil ordenes sande betydning måske åbenbare sig i mit hjerte?

Man kan blive helt afhængig af denne usynlige vejleder. Der er situationer i livet, hvor det ikke ville være dårligt, hvis en stemme lige kunne fortælle én, hvad man skulle gøre. På den anden side er det meget rart ikke at leve hele sit liv som Teletubbie...

Anna Julie Brønholt