Velkommen til en ny sæson
*Foto: O.J.N.
De traditionsrige Opera i det fri-koncerter udgjorde i weekenden startskuddet til Det Kgl. Teaters ny operasæson.
Både i Fælledparken og på Skamlingsbanken ved Kolding skulle der mere end et par heftige regnbyger til at skræmme det talstærke og trofaste Open Air-publikum væk. Til gengæld blev der disket op med en lang række appetitvækkere i form af musikalske highlights fra den kommende sæson.
Sæsonens første forestilling bliver Jacques Offenbachs ambitiøse opera-fantasi Hoffmanns Eventyr, der har premiere den 8. september på Operaens Store Scene. Med digteren E.T.A. Hoffmanns fantasifulde fortællinger som omdrejningspunkt byder operaen (udover en masse skøn musik) på en handling med alt fra en lækker, livagtig robot til syngende spøgelser og solgte sjæle...
Her på blog’en kan jeg orientere om at – der ud over os, du måske kender i forvejen – står nye blog-skribenter klar i kulissen med nyspidsede blyanter / nyopladede labtop-batterier...
Ud fra nye eller velkendte vinkler på tingene vil du her på vores blog kunne læse beretninger om vores ofte meget forskelligartede opgaver på operascenen og i prøvesalene. Du vil kunne få indblik i tilblivelsesprocessen for sæsonens operaforestillinger.
Du vil på nærmeste hold kunne være fuldstændig online med de allerseneste og spritnye stemningsrapporter fra Det Kgl. Teater. Welcome.
Ole Jegindø Norup
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home