En Assistents Bekendelser. Kapitel 6: Hvor er Dyrenes Beskyttelse når man har brug for dem?

Flagermusen.
Et mylder af kokke, opvaskere, dekadente hovedpersoner, stuepiger, sølvglimtende gæster, delfiner, pingviner og en isbjørn sætter den store fest i scene.

Under Orlofskys arie skal to kolleger og jeg ind på scenen som stuepiger. Mens vi venter på vores cue, står vi og bliver vidner til - ja - det kan kun beskrives som en stakkels pingvins mareridt!

Vi er umælende tilskuere til at opvaskerne, disse ulve i fåreklæder, langsomt gør sig klar. De kigger længselsfuldt ud i kulissen. De trækker op i deres lyserøde gummihandsker..

Og så sker det! Uvægerligt, aften efter aften: En troskyldig pingvin rokker glad ind i storkøkkenet på besøg hos opvaskerne. Måske er den tørstig? Måske lidt sulten? Måske bare ensom? Helt godtroende er den.

Først vinder de dyrets tillid ved at pudse dens næb, ae dens ryg og give den vand og kransekage. Hvad afslører i denne fase deres onde hensigter? Et særligt glimt i et sammenknebent øje? En trækning ved mundvigen?

For med ét tager de helt andre midler i brug. Deres sande ansigter viser sig under de englehvide kasketter. Uhørte og ubeskrivelige handlinger bliver udført.

Og altid må vi forlade pingvinen og gå på scenen! Stille glade ansigter op derinde, velvidende, hvad der foregår af uhyrligheder kun få meter borte.
Min modige og dyreelskende kollega har før lagt sig imellem og kæmpet tappert på pingvinens side.
Men som livshjulets ubønhørlige drejen, som årstidernes skiften begynder mareridtet forfra igen og igen, forestilling efter forestilling...

Anna Julie Brønholt
*Klik på billederne og se 85 andre fotos fra forestillingen!