100 meter løb for stuepiger

Én ting er at lære hvordan, hvor og hvornår (og slet ikke sjældent: hvorfor) vi skal bevæge os på scenen. En anden er, at gøre det i kostumer. I dag kom vi "i kludene" og fik endnu en dimension med i prøvearbejdet.

Vi har ca. tre (tøj)skift i Don Juan. I nogle operaer har man tid til at gå op på sin garderobe, løsne korsettet, smide de højhælede og mageligt overveje næste outfit.

I andre haster vi ud til omklædningsfaciliterne på bagscenen, hvor påklædere og frisører venter med hektiske og nødvendige hænder.

Inden "halsbåndsscenen" (ja, sådan en forekommer!) har vi travlt. Lydløst og gennem et regnskovslignende landskab af overraskende ledninger, tværgående og livsfarlige barduner halser vi, en flok hotel-jomfruer af sted til forvandlingsstunden, hvor downstairs bliver til upstairs og guldkjolerne og det høje hår erstatter forklæder og det fornøjede - med det fornemme og forløjede. Tju-hej og ind på scenen i en ny personlighed!

*Se flere billeder på: http://michaelbennati.dk/galleri/index.php?list=58

Dagens ekstra udfordring blev kjolernes bevægelsesmæssige begrænsning. Et hofteparti på en ekstra meter bevirkede at de graciøse entreer, blev til forsinkede bump ind i dørkarmene. Men - vi skal nok nå at skyde (fra) hoften korrekt inden premieren!

Hanne Bremholm