tirsdag, december 05, 2006

I denne søde ventetid

I skrivende stund er vi i gang på "den rigtige" scene. En enkelt prøve har vi haft. En "venteprøve". Der er altid en naturlig ventetid, når vi når til dette stadie, for al "teknikken" skal falde på plads.

Signaløren er virkelig kommet på arbejde! (alle signaler til teknikerne a la "løft reolsystemet"/"grib kandelaber i damesiden"/"tip hele gulvet" går ud fra ham). Gennemsnitligt bruges 30 signaler i en opera, men i denne opsætning af Don Juan gives 100! Jov, der sker noget!




Mens vi venter på og omkring scenearealet går "energien" på stand by. Parate når der bliver kaldt og parate når - der ikke bliver kaldt. En tilstand man øver sig i og vistnok vænner sig til - ved fx at lave sine pilatesøvelser, efterfødselsgymnastik eller sende en stribe meget vigtige sms´er.




*Se flere billeder på: http://michaelbennati.dk/galleri/index.php?list=58

Vi er så langt i forløbet, at vi allerede i denne uge ser frem til at svinge guldkjolerne, hentehåret og makeup'en - men mere herom ganske snart!

Hérmed fik Don G så retfærdigvis og endelig sit "hoved på bloggen.." (Hanne Bremholm)