fredag, november 09, 2007

Designmæssige delikatesser


*Klik og se flere flotte fællesrum-fotos af Michael B. Schou!

(Fortsat fra ”Efter murens fald”…)
Som kompetente indretningsarkitekter og selvbevidste livsstilseksperter har fire gæve kvinder fra Operakoret stilsikkert og gennemført indrettet vores nye fællesrum.

Og de damer Hanne Bremholm, Lilli Jønck, Louise Bothmann og Marie Kindberg har i den grad taget opgaven alvorligt.

I stedet for at ty til hurtige, nemme løsninger med lige at fikse det hele lidt op i løbet af en eftermiddag, begyndte de med at afspærre hele området det meste af en måned, så deres kreative kvindesind kunne få absolut arbejdsro.

Vinduer og døre til the work in progress blev blændet fuldstændig af, og alle blev – til stor irritation for de fleste – forment adgang til lokalet helt frem til den officielle indvielse, der fandt sted for nogle uger siden!




Stærke sager. Men det færdige resultat har så sandelig været værd at vente på. Der er virkelig blevet kælet for detaljerne, og fællesrummet er i den grad blevet personliggjort i en stil der på én og samme tid er anderledes, toptjekket funktionel og smålummer. (fortsættes…)


Ole Jegindø Norup

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

hey- fed blog I har her!I blir ved med og skrive fede indlæg. Hvem er I- udover I synger i operakoret?
Er han prof ham der tar billederne? Har jer liggende under Foretrukne og kigger tit forbi herinde!

HIlsen Anne

18 november, 2007 17:31  
Blogger Det Kongelige Operakor said...

Kære Anne!
Tak for din ros til vores blog!

Det er Michael Bennati Schou, som tager billederne. Han er fastansat som tenor i koret. Du kan se en masse af hans billeder her: http://michaelbennati.dk

Og hvem er vi? Ja, det er jo et stort, eksistentielt spørgsmål :-)
Men kort fortalt er alle skribenterne ansat i Det Kongelige Operakor, enten fastansat eller assistenter. Og vores korsyngemester Philip White er også en flittig blogskribent.

Inden alt for længe begynder der en ny serie her på bloggen, som er en række af interviews med nogle af korets medlemmer. Her kan du komme lidt tættere på nogle af os!

Mange hilsner,
Anna Julie Brønholt

21 november, 2007 07:13  

Send en kommentar

<< Home