Ny på Holmen (II.)

Fortsat fra 'Ny på Holmen (I.)'...

I begyndelsen føltes det uvirkeligt at komme til operaen og bare lukke sig ind, gå til sin garderobe, deltage i korskoler, sceneprøver, forestillinger, spise i kantinen og i det hele taget have en hverdag på et sted som man engang næsten var bange for. Scenekunstens danske højborg.

At føle sig så hjemme på et sted, som for meget kort tid siden var fuldstændig fremmed, og som man nærmede sig med ærefrygt og en vis nervøsitet.

Jeg sad i vandbussen første gang jeg kom til operaen og havde det som om den store imposante bygning bare stod og ventede på at spidde mig på sine skarpe hjørner.

Indenfor ved sceneindgangen spurgte en mistænksom vagt mig om mit ærinde og gav mig besked på at vente til lige inden min aftale (jeg var kommet i god tid), før det ville han ikke lukke mig ind, hvilket egentlig bare forstærkede min oplevelse af, at dette var et uigennemtrængeligt fort.

Billedet ændrede sig heldigvis hurtigt, da jeg først blev lukket ind, blev mødt af venlige mennesker og så småt lærte livet bag murene at kende.

Marie Degener Troelsen

*Klik og se flere fotos af Michael Bennati Schou