Marilyn fyrer en fed
"Hvad laver I egentlig, når I sådan går rundt i baggrunden", kan man blive spurgt.
I Maskarade skal vi netop under nogle duetter gå rundt og skabe lidt ekstra liv bagerst på scenen. Det gælder om at få det bedste ud af den udfordring, og det gør vi ved at lave små historier ved hjælp af vores figurer. Marilyn for mit vedkommende.
Hun plejer normalt at gå rundt med en kampsoldat, som er sød, men også lidt rigeligt optaget af lov og orden. Den glade, men tonse-skæve rastaflipper bliver fx hver gang brutalt smidt ud af scenen, bare fordi hun ryger lidt sjov tobak. Færdig med hende!
I går aftes gik Marilyn så i stedet sammen med en følsom balletdanser, og da vi traf rastaflipperen, fik Marilyn simpelt hen en ubetvingelig lyst til for én gangs skyld at ryge en fed. Hun fik en hjemmerullet forærende og lokkede derefter både balletdanseren og en smuk, uskyldig prinsesse med på legen. Balletdanserens piruetter blev sjovere og sjovere!
Publikum oplever selvfølgelig ikke alle disse detaljer, men de oplever, at der er liv på scenen. (Lene Freil)
I Maskarade skal vi netop under nogle duetter gå rundt og skabe lidt ekstra liv bagerst på scenen. Det gælder om at få det bedste ud af den udfordring, og det gør vi ved at lave små historier ved hjælp af vores figurer. Marilyn for mit vedkommende.
Hun plejer normalt at gå rundt med en kampsoldat, som er sød, men også lidt rigeligt optaget af lov og orden. Den glade, men tonse-skæve rastaflipper bliver fx hver gang brutalt smidt ud af scenen, bare fordi hun ryger lidt sjov tobak. Færdig med hende!
I går aftes gik Marilyn så i stedet sammen med en følsom balletdanser, og da vi traf rastaflipperen, fik Marilyn simpelt hen en ubetvingelig lyst til for én gangs skyld at ryge en fed. Hun fik en hjemmerullet forærende og lokkede derefter både balletdanseren og en smuk, uskyldig prinsesse med på legen. Balletdanserens piruetter blev sjovere og sjovere!
Publikum oplever selvfølgelig ikke alle disse detaljer, men de oplever, at der er liv på scenen. (Lene Freil)
posted by Det Kongelige Operakor at 22:53
5 Comments:
God idé med denne side. Et kongeligt operakor lyder i manges øre kedeligt og støvet. Ved at anvende en blog for i nu mulighed for at gøre denne musikalske udskejelse mere menneskelig og vedkommende for almindelige dødelige :-)
Kære Jonas!
Sød musik i vore ører! Vi synes nemlig ikke selv, vi er hverken kedelige eller støvede.
Hilsen Lene
I andres oere lyder operakoeret som ens fremtidige arbejdsplads (hvis alt gaar vel, og jeg ikke skifter genre).
Dermed er bloggen uendelig interessant (saa man kan faa syn for sagen), og et fremragende initiativ.
Men hvorfor er det kun Lene der skriver?
Du skal være meget velkommen til at synge for os, når tid er!!! Dejlig udmelding.
Ja, jeg har skrevet mere på det sidste. Vi skal lige finde en fordeling, der fungerer, men jeg er også selv begyndt at savne Oles indlæg. Måske tager vi en uge hver. Nu må vi se, hvordan det udvikler sig, og hvordan vi indbyrdes kan finde en passende rytme.
Der kommer en ny blogger, Hanne, på banen i dag eller i morgen. Hverken Ole eller jeg er med på forestillingen Don Giovanni, men DET er Hanne.
Mange hilsner Lene
Sikke noget, uhadada,dada! Jeg håber sandelig ikke at I fyrer for mange fede på scenen og husk nu på arbejdsmiljøet, passiv rygning er ubehageligt, hvilke erstatningssager kan I ikke pådrage Jer fra publikummerne med mindre i har en kraftig, stedorienteret udsugning. Jaja, jaja jeg kan måske godt gætte at det er en luft-fed, ellers havde Rastaflipperen nok ikke foræret én væk i disse sparetider, særligt ikke efter at være blevet smidt ud så mange gange, så bærer man da nag hvis man er en ordentlig nordboer.
Men pas nu på at den lette balletdanser ikke kommer til skade i sin iver efter livagtiggøre det fede.
Det var nok mindre farligt da min sanglærer, Niels Brincker, i sin tid oplevede at en af Spydbærerne eller vagterne i en Wagner-krimi begyndte at rense negle med spydet.
Send en kommentar
<< Home