torsdag, november 16, 2006

Hurra for teknikken!

Maskaradeforestillingen i går var super god og publikum meget oplagt. Det var ekstra dejligt, fordi forestillingen blev optaget. Teknisk er den ikke ukompliceret, men så vidt jeg kunne se, gik alt strålende. Vores fine opera kan mange ting, men det betyder også at scenograferne vil mange ting, så sceneteknikerne har travlt.

At se det hurtige sceneskift (med tæppet nede) mellem 2. og 3. akt nyder jeg altid. Det er som en ballet. Sceneteknikerne styrter ud og ind, frem og tilbage. Senge og rekvisitter køres med lynets hast ud, mens det nye skubbes ind, hives frem og hejses ned.

Alle ved nøjagtigt, hvad de skal gøre og gør det uden at gå i vejen for hinanden. På samme måde, som når tæppet er oppe. Der ligger alt også helt fast. Det giver ro og tryghed, og så kan forestillingen udvikle sig inden for de trygge rammer.


(Lene Freil)

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg var novice i forhold til opera og oplevede i går Maskerade, som slog benene væk under mig - sikke en festfyrværkeri af en oplevelse! Jeg skal helt sikkert til at udfordre genren noget mere og til at gå noget mere i operaen. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på om forestillingen er blevet båndet og om den en dag vil udkomme på dvd? Hvis nogle ved noget om det er jeg meget interesseret.

Bedste hilsner

19 november, 2006 22:01  
Blogger Det Kongelige Operakor said...

Kære Jesper!
Hvor det glæder mig, at du er blevet hooked. Det er jo det, vi lever af ... og for!!!
Maskarade blev optaget her i sidste uge. Dels bliver den på et tidspunkt sendt på tv, og dels bliver der udgivet en dvd, MEN den slags tager tid, ved jeg, og jeg kender desværre ikke tidshorisonten.
Mange hilsner fra Lene

22 november, 2006 09:42  
Anonymous Anonym said...

Perfekt og tusind tak for svaret.

Keep up the good work!

/Jesper :-)

23 november, 2006 13:30  

Send en kommentar

<< Home