tirsdag, november 14, 2006

Død i dag, død i går, død igen i morgen!



Atter i dag et "mylder af halv- og heldøde mennesker".

I Elektra, Strauss' dystre opera, bliver vi brutalt skudt ned til sidst. En ny hersker. En ny orden. Vidner må dø. Vi tumler ind fra siden. Allerede ramt eller på forgæves flugt fra kuglerne. Ingen nåde.

Hvordan dør man egentlig ramt af skud? Det er svært at forestille sig og lykkeligvis helt uden for vores erfaringsverden. Vi prøver og finder hver sin måde.



I kaos findes en egen orden. Vi dør med omtanke og ser os godt for, inden vi dratter om. Ingen må komme til skade. Det ER jo ikke virkelighed, men virkeligt teater.

Elektra er blevet syg. Ikke godt, for Elektra uden Elektra er et amputeret foretagende. Vi krydser fingre for, at hun kommer sig inden premieren.


(Lene Freil)

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hej Lene!
Hvilken fin ide med en blog, så vi også kan få et indblik i jeres hverdag og syn på operaens verden - i lever jo i den!
Jeg så Elektra igår - I var gode i massedøden til sidst :) Til gengæld var der ikke altid overenstemmelse mellem skudsalver og folk, der faldt om... Så lidt sjovt ud. Men ellers en meget flot og vellykket forestilling. Min største tak til alle medvirkende!
Venlig hilsen,
Anna-Louise Ryskjær

21 november, 2006 23:24  
Blogger Det Kongelige Operakor said...

Kære Anna-Louise!
Ja, vi kunne sandelig mærke, at publikum var begejstrede her forleden. Det var dejligt!
Der var vist lidt knas med teknikken - skudteknikken - en af dagene. Forholdet mellem skud og hvornår nogen bliver ramt, skal helst gå op i en højere enhed, om jeg så må sige ... :-)
Mange hilsner fra Lene

22 november, 2006 09:46  

Send en kommentar

<< Home