Død i dag, død i går, død igen i morgen!

Atter i dag et "mylder af halv- og heldøde mennesker".

I Elektra, Strauss' dystre opera, bliver vi brutalt skudt ned til sidst. En ny hersker. En ny orden. Vidner må dø. Vi tumler ind fra siden. Allerede ramt eller på forgæves flugt fra kuglerne. Ingen nåde.

Hvordan dør man egentlig ramt af skud? Det er svært at forestille sig og lykkeligvis helt uden for vores erfaringsverden. Vi prøver og finder hver sin måde.



I kaos findes en egen orden. Vi dør med omtanke og ser os godt for, inden vi dratter om. Ingen må komme til skade. Det ER jo ikke virkelighed, men virkeligt teater.

Elektra er blevet syg. Ikke godt, for Elektra uden Elektra er et amputeret foretagende. Vi krydser fingre for, at hun kommer sig inden premieren.

(Lene Freil)